Det skete i nat i Indiana - ”Hjertelandet”, som amerikanerne kalder Midtvesten:
Her knuste en politisk debutant endelig sine erfarne rivaler; her vandt folkets vilje endelig over den politiske elite; her kunne den 69-årige Donald Trump endelig kalde sig Republikanernes præsidentkandidat.
Et scenario, som for et år siden var noget nær en joke - en dårlig en af slagsen, endda - på det politiske parnas i Washington.
Men faktum er, at Donald Trumps vej mod Det Hvide Hus er ryddet for republikanske modstandere, efter at hans nærmeste nærmeste rival, Texasguvernøren Ted Cruz, har trukket sig oven på et svidende valgnederlag i Indiana.
Det efterlader et republikansk parti i granatchok, men også i erkendelsen af, at der først og fremmest skal samling til, hvis ikke en demokrat skal løbe med nøglerne til Det Hvide Hus ved præsidentvalget 8. november.
Republikansk velsignelse
Både den kristne værdikriger Cruz og den flamboyante Trump har været svært upopulære i partitoppen. Men alle planer om at kuppe Trump ved den republikanske partikongres i juli måned lader nu til at være skrinlagt.
Den første officielle velsignelse - eller måske rettere; modstræbende accept – af Trump kommer fra formanden for Det Republikanske Parti, Reince Priebus, der i nat anerkendte Trumps kommende nominering som partiets præsidentkandidat og på Twitter skrev, at det nu er både partiets og de republikanske vælgeres opgave at "stå sammen og fokusere på at bekæmpe Hillary Clinton”.
Den politiske elite lader med andre ord til at have forstået, at rævekager og magtmanøvrer på sommerens partikongres i Cleveland vil kun bringe endnu mere benzin til det bål af vrede, der hidtil har båret Trump frem hos de amerikanske vælgere.
Og skal partiet til magten i Det Hvide Hus, jamen, så er Donald Trump manden, som partiet skal samle sig bag.
Derfor er en af Donald Trumps vigtige opgaver i den kommende tid at få et greb om et frustreret vælgerkorps.
Mange republikanere har truet med at stemme blankt eller ligefrem stemme på Clinton, hvis Trump blev partiets kandidat. De vælgere skal Trump nu vinde over på sin side uden at støde sine egne republikanske kernevælgere fra sig. Dén balancegang er dog blot én af mange besværligheder, der venter Trump de kommende uger og måneder.
Vrede vælgergrupper
En anden vælgergruppe, Trump får travlt med at få greb om, er USA’s millioner af hispanic-vælgere.
Her har Trump gjort sig svært upopulær på grund af sine tordentaler om illegal indvandring og de famøse planer om en mur til Mexico. Også store dele af det sorte vælgerkorps går i retning af Hillary Clinton, så Trump har brug for at være mere diplomatisk end nogensinde, hvis han skal gøre sig forhåbninger om at slå kvinden, der ser ud til at blive Demokraternes præsidentkandidat.
Og de forhåbninger gør Trump sig i dén grad: ”Hun vil være en elendig præsident”, fastslog Donald Trump i New York i nat, ”Men jeg kan slå hende”.
Trump har før gjort det noget nær umulige. Senest i nat. Men kan han slå Hillary Clinton?
Hidtil har de vægtede meningsmålinger peget på et "nej", men i denne uge kom en måling fra det amerikanske institut Rasmussen, der giver Donald Trump en kneben sejr over Hillary Clinton ved præsidentvalget den 8. november.
Det er dén slags pejlemærker, Donald Trump vil klamre sig til den kommende tid, mens han samtidig vil gøre sig umage for at fremstå mere "præsidentiel" i forsøget på at samle både partiet og amerikanerne bag sig.
Det bliver en svær balancegang for den flamboyante kandidat.
Men Trump er, som bekendt og som bevist, en mand, der kan overraske.