Kaos foran stationen i Biarritz ødelagde i aftes den solvarme idyl i kystbyen her i det franske Baskerland, da TGV-toget fra Paris sendte snesevis af passagerer ud. Sølle 3 taxier dukkede op på 35 minutter, og frustrationerne kogte. Politi en masse. Store dele af Biarritz er ved at blive lukket ned. Der skal passes på stats- og regeringscheferne, når de rykker ind i weekenden til G7-topmøde.
I nabobyer forbereder et netværk af organisationer et alternativt topmøde og massive demonstrationer mod alt, hvad stats- og regeringscheferne er, gør og står for - med præsident Macron i spidsen.
Macron er vært for G7 og har satset stort på topmødet - et topmødeformat, der begyndte som et G6-møde på slottet Chateau de Rambouillet i 1975. Daværende franske præsident Valery Giscard d’Estaing havde inviteret Vestens ledende magter og Japan til kaminpassiarer, så de kunne lære hinanden bedre at kende og tale tidens tunge problemer igennem. G6 blev til G8, med blandt andet Ruslands deltagelse – indtil Putins Rusland røg ud igen efter invasionen af Krim i 2014.
Macrons store plan
I år er Macrons overordnede fokus, hvordan verdens rigeste nationer kan håndtere de negative konsekvenser af globaliseringen – og han behøver bare se ud på sine egne gader, hvor De Gule Veste fortsætter deres aktioner.
Så Macron har moderniseret G7-formatet. Der er arbejdet i måneder på temaer, der skal forbedre demokrati, tilværelsen for de svage, kønnenes ligestilling og skabe lige muligheder for alle. Man skal finde og enes om en model for globalisering, der kommer alle til gode og er bæredygtig.
Han har inviteret ledere, der ikke normalt er med, Indiens premierminister Narendra Modi for eksempel, afrikanske og latinamerikanske ledere. Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, er inviteret – selvom han personligt blev sanktioneret af USA for et par uger siden – for at finde en vej ud af krisen mellem Iran og USA.
Det er den aktive, den visionære, førstestemmen i dagens EU, Emmanuel Macron, der ruller den røde løber ud.
Alligevel bliver det uenigheden, ikke enigheden, som - frygter de fleste - vil blive eftermælet for topmødet her i Biarritz.
Der er to måneder til et brexit, som ingen ved, hvordan ender. Der er handelskrigen mellem USA og Kina. Der er konflikten mellem USA og EU om dels handelsproblemer, dels hvordan man bedst håndterer Iran og atomaftalen.
Og så er der Donald Trump.
Grønland ødelagde Trumps uge
Trump har haft en skidt uge. Han er blevet hånet nært og fjernt for sit fejlslagne forsøg på at købe Grønland og sin håndtering af det aflyste statsbesøg i Danmark. Han er ramlet ind i massiv kritik for at beskylde jødiske borgere i USA, der stemmer på Demokraterne, for at være illoyale over for Israel. De økonomiske nøgletal i USA tegner konturerne af en begyndende økonomisk nedtur. Og skulle den amerikanske forbundsbank senere i dag formaste sig til ikke at sænke den amerikanske rente endnu en gang, trods Trumps massive pres, vil det udløse endnu en serie rasende tweets og ditto udfald.
Set med Trumps øjne er det hans genvalg, der står på spil.
Men uenigheden på G7-topmødet her i Biarritz stikker betydeligt dybere end Trumps humør.
Uenigheden bunder i Trumps opgør med det regelbaserede internationale samarbejde. Uenigheden bunder i Trumps mangel på respekt for indgåede aftaler. Den bunder i, at Trump ikke tror på alliancer, hvor USA skal yde uden at få noget konkret tilbage. Han sagde det under sin tiltrædelsestale i 2017 - og han handler derefter: "America first".
På sit første G7-topøde i Taormina på Sicilien i 2017 varslede Trump, at han ville trække USA ud af klima-aftalen fra Paris, og han tog afstand fra den traditionelle liberale frihandel.
På næste G7-møde i Charlevoix i Canada i 2018 røg Trump og Canadas premierminister Trudeau i totterne på hinanden. Trump forlod mødet før tid og nægtede at skrive under på slutdokumentet.
Intet slutdokument
Her i Biarritz har det franske værtskab meddelt, at der slet ikke bliver noget slutdokument. Nogle vil mene, at det er ligegyldigt – blot ord. Men ord betyder noget. Og et slutdokument betyder, at underskriverne forpligter sig til indholdet og sender et budskab ud i det internationale samfund om, at det er den vej, vi går.
Trump vil have Rusland med igen i G7 – støttet af Italiens magtfulde viceregeringsleder Matteo Salvini. Det ønsker resten ikke, som situationen er nu på Krim og i Ukraine.
Trump afviser, at hans handelskrig med Kina er årsag til den internationale økonomiske afmatning.
Trump afviser, at hans trusler om nye forhøjede toldsatser på tyske biler skaber den økonomiske nedtur, der ser ud til at have ramt Tyskland.
Trump og EU står på hver sin side af hegnet i konflikten om den iranske atomaftale og eskaleringen af spændingerne i den persiske golf.
Og Trump ventes at demonstrere sin støtte til Boris Johnson og hans brexit 31. oktober for enhver pris.
Det transatlantiske samarbejde og den fælles accept af fælles demokratiske værdier som grundlag for en fælles fremtid har haft sine op- og nedture gennem tiderne – men har overlevet sine rystelser.
Spørgsmålet er, hvor helskindet samarbejdet kommer gennem dette topmøde, når det bliver uenighederne, der kommer til at stå tilbage fra G7 her i Biarritz.
Spørgsmålet er, om G7-topmødet her skriver endnu nogle strofer i rekviemet for det transatlantiske fællesskab.