Efter 2. verdenskrig gik det britiske imperium i opløsning. Storbritannien forlod Indien, trak sig tilbage til vest for Aden og Suez, forlod Afrika.
Margaret Thatchers Storbritannien mobiliserede det sidste af imperiets muskler og drog ud i en meningsløs krig for at forsvare Falklandsøerne mod argentinske generaler, der brugte argentinsk patriotisme og invaderede Falklandsøerne for at dække over deres fejlslagne politik hjemme.
Men imperiet var og er forsvundet. I dag er opløsningstendensen nået til moderlandet, til Storbritannien. Skotterne stemmer om selvstændighed og om resultatet tør kun de færreste spå.
Men hvad enten skotterne stemmer nej eller ja til selvstændighed – så bliver Storbritannien ikke det samme igen.
Og verden omkring holder nervøst øje med, hvad de skotske vælgere beslutter. For et er et selvstændigt Skotland - noget andet er et Storbritannien, forkastet af sine egne og reduceret i magt og indflydelse. Konsekvenserne kan blive mange, hvis skotterne stemmer for selvstændighed:
Usikkerhed om økonomien
Udsigten til økonomisk uvished har fået investorer til at søge mere sikre havne end britiske investeringer. Over 1.200 milliarder kroner er drænet ud af Storbritannien alene i år. Bare i august har 160 milliarder kroner forladt landet og pundets kurs er styrtet i forhold til dollaren.
Samtidig er pengestrømmen ind i Storbritannien tørret ind.
Det helt store spørgsmål er uklarheden om, hvilken møntfod Skotland vil få i tilfælde af et ja til selvstændighed. Den skotske nationalistleder Alex Salmond siger, at pundet er lige så skotsk som det er engelsk – og at man ikke nødvendigvis behøver spørge London, om man bruger pundet eller ej. Men den holder næppe uden en aftale om en egentlig møntunion.
Hvis skotterne alligevel vil vælge at bruge pundet uden aftale med London, så skal Skotland bygge en reserve op, der kan lægge den økonomiske grund for en stabil mønt. Det er bare slet ikke sikkert, at det kan lade sig gøre. Og selvom det kunne, vil det skabe et usikkert grundlag for Skotlands økonomi.
Skotterne kan også vælge euroen – hvis altså Skotland bliver medlem af EU.
Og så er der knasterne på vejen: Hvad bliver Skotlands andel af den britiske gæld? Det skal forhandles. Hvor meget af olie i Nordsøen er skotsk? Det skal forhandles og aftales. Og det er knaster, der skaber dyb usikkerhed om et selvstændigt Skotlands økonomi.
Bliver Skotland medlem af EU?
Skotterne er mere orienterede mod EU end englænderne er det. Skotland ønsker medlemskab og tager det for givet at man bliver medlem meget hurtigt. Men der er også knaster her.
Et selvstændigt Skotland kan søge optagelse som et land, der allerede er medlem og hvis infrastruktur fungerer i overensstemmelse med EU's regler. Men hvad enten Skotland søger optagelse efter den ene eller den anden paragraf, så skal samtlige EU lande godkende skotsk medlemskab. Og det kan blive en langvarig proces.
Vejen til medlemskab af EU vil blandt andet møde spansk modstand. Spanierne står med deres egen selvstændighedsbevægelse i Catalonien, og en spansk regering vil næppe gøre noget, der kan støtte en selvstændighed, man er imod i Spanien. Og de baltiske lande vil næppe heller bryde sig om at legitimere en udbrydernations medlemskab, når man som Estland og Letland har cirka 30 procent russere, der – med Putin som backing-gruppe – kunne søge selvstændighed.
Det er dog de færreste, der tror, at Skotland ikke skulle blive medlem i den sidste ende.
På den anden side kan et skotsk ja til selvstændighed få den indirekte konsekvens, at Storbritannien rykker tættere på en exit af EU.
Det skyldes, at det store flertal af pladser i det britiske underhus fra Skotland går til Labour. Forsvinder de pladser, mister Labour 41 pladser. Hvis Labour ikke har de 41 pladser, så kan Labour næppe vinde det næste valg. Det kan betyde, at de konservative står til sejr ved næste valg – og således vil være ved magten, når briterne skal stemme om ja eller nej til EU i 2017.
Så skotsk selvstændighed kan bestemt få indflydelse på, om Storbritannien bliver i EU.
Tvivl om Nato-medlemskab
De britiske Trident atomubåde er stationeret i Skotland. Men nationalisterne vil ikke have atomvåben. Det kan blive et enormt slagsmål, for London har ingen andre egnede steder at have ubådene. Det kan også skabe store problemer i forhold til Nato.
En af betingelserne for at blive medlem af Nato er, at man ikke bringer konflikter af dens slags ind ind i organisationen. Dertil kommer, at hvis Skotland siger nej til kernevåben, siger Skotland nej til hele Nato's atomparaply – og det kan blokere for vejen til medlemskab.
Det er samtidig højst usikkert, om de lande, der i dag er samlet i Nato, vil og kan acceptere en så betydelig svækkelse af Nato i Nordatlanten og Nordeuropa som skotsk exit af NATO vil betyde – slet ikke nu, da Rusland og Putin opruster. Forhandlingerne vil blive lange og seje.
Storbritannien svækket internationalt
Skotsk selvstændighed vil på længere sigt svække, hvad der er tilbage af Storbritannien i det internationale rum.
Præsident Obama sagde tilbage i juni, at han foretrækker et stærkt, samlet Storbritannien – i EU. Så kan det rent geopolitisk ikke siges tydeligere. USA – og Vesten – har brug for et Storbritannien, der kan handle og agere med politisk vægt.
Hvis skotterne melder sig ud af unionen, vil presset vokse for en reform af FN – og Storbritanniens exit som permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd. Rusland præsident Jeltsin skabte ganske vist præcedens for, at et land, der "vokser ud af et andet", overtager det tidligere lands plads. Det blev accepteret i 1991. Men det vil næppe blive accepteret i dag, hvor Indien, Brasilien og andre magtfulde voksende nationer kræver deres plads i Sikkerhedsrådet.