Analyse: Selve demokratiet er på stemmesedlen i USA på tirsdag

Amerikanerne frygter for demokratiets fremtid, men økonomien vejer tungere.

Solen går ned over Frihedsgudinden i New York. (Foto: © ANGELA WEISS, Ritzau Scanpix)

På tirsdag stemmer amerikanerne om, hvem der skal repræsentere dem i Kongressen i Washington og på mange andre niveauer rundt om i delstaterne.

Det gør de hvert fjerde år ved et midtvejsvalg, og hvert fjerde år får det parti, som har magten, som regel tæsk af vælgerne. Sådan er bølgebevægelsen i amerikansk politik, og i år er det præsident Joe Biden og hans demokratiske parti, der ejer alle de problemer, som frustrerer amerikanerne.

Men valget på tirsdag er samtidig uden fortilfælde. For amerikanske vælgere har reelt kun to partier at vælge imellem, og det ene parti - det republikanske parti - er nu styret af stærke antidemokratiske strømninger.

Partiet ligner mere og mere politiske bevægelser i lande som Victor Orbans Ungarn, hvor en stærk mand former et parti i sit eget billede, angriber de demokratiske institutioner indefra og gør sit styre tiltagende autoritært.

Valgløgn er blevet et mantra

I de sidste fem år er det republikanske parti gået fra at være drevet af politisk ideologi til nærmest at være en personlighedskult styret af én mand, tidligere præsident Donald Trump.

Hans løgn om, at han blev frasvindlet “en jordskredssejr” i 2020 er blevet det fundament, som partiet nu bygger på. Vil man have en fremtid i partiet, er man loyal overfor Trump og hans valgløgn, ellers er man en fjende af Amerika.

Donald Trump har travlt med at føre kampagne for de kandidater, han har godkendt til midtvejsvalget. Her er han i Iowa. (Foto: © Stephen Maturen, Ritzau Scanpix)

Omkring 300 republikanske kandidater, som er på valg på tirsdag, har omfavnet løgnen og vil ikke på forhånd sige, om de vil anerkende resultatet af det kommende valg.

Med andre ord er det selve demokratiet, som er på valg. For stemmer amerikanerne et flertal af kandidater ind i kongressen, som åbent er antidemokratiske, kan USA bevæge sig væk fra folkestyre og frihed.

Afgørende valg for Danmarks sikkerhed

Det har afgørende betydning for os i Danmark. For USA garanterer vores sikkerhed i Europa. Prøv at lave det tankeeksperimentet, at USA havde vendt ryggen til Ukraine, da Rusland invaderede i februar. Ville et splittet Europa selv have kunnet stå sammen mod Putin?

USA er samtidig Danmarks største eksportmarked og dermed vigtig for vores økonomi. Kaos her vil gøre ondt på os.

En vælger afleverer en brevstemme i Arizona. (Foto: © PATRICK T. FALLON, Ritzau Scanpix)

Mindretal kan få magten

Det er et mindretal af amerikanere, som stemmer på det republikanske parti. Men i USA kan et mindretal få magten på grund af valgsystemet.

Hver stat har for eksempel to senatorer - både en konservativ landbrugsstat som Wyoming med 580.000 indbyggere og en demokratisk ledet stat som Californien med 40 millioner indbyggere.

Det betyder i praksis, at senatorer, som kun repræsenterer omkring hver femte amerikaner, har magt til at blokere for ethvert lovforslag i Kongressen.

Rigsretssag mod Biden?

Samtidig har republikanerne haft større held end demokraterne med at tegne skæve valgdistrikter landet over, som sikrer republikanske kandidater valgsejre selv i områder, hvor der er flest demokratiske vælgere.

Det store spørgsmål nu er derfor, hvad Trumps parti vil bruge magten til, hvis det genvinder kontrollen med de to kamre i Kongressen tirsdag.

Republikanerne vil blokere Bidens politiske agenda og formentlig indlede en rigsretssag mod ham. Men vil de også undergrave demokratiet indefra, som Orban har gjort i Ungarn?

Amerikanerne er bekymrede

Amerikanerne er bekymrede. Den ene undersøgelse efter den anden viser, at et markant flertal af amerikanerne mener, at demokratiet er truet.

Republikanske vælgere, fordi de tror på Trumps valgløgn. Demokratiske vælgere, fordi de frygter konsekvenserne af Trumps valgløgn.

Men samtidig tyder alt på, at det er et andet emne, som styrer, hvor de fleste sætter deres kryds på tirsdag: Økonomien og den høje inflation. Det sidste udhuler amerikanernes budgetter, og historien viser, at når vælgerne har ondt i pengepungen, så straffer de det parti, som har magten.

Magtbalancen i verden på spil

Så mens de fleste danskere måske stadig er ved at komme sig ovenpå et nervepirrende folketingsvalg, så er der grund til at følge med i denne uges amerikanske valg.

Vores del af verden, hvor frihed og folkestyre er normen, er under pres fra lande med autoritære regimer. Lande, som styres med hård hånd af en stærk mand som Ruslands Putin eller Kinas Xi.

Lige nu har vi verdens suverænt stærkeste militærmagt og største økonomi på vores og demokratiets side. Det er et åbent spørgsmål, hvor USA står, hvis amerikanerne vælger vejen væk fra folkestyret på tirsdag.