Når den premierminister David Cameron mandag kører til dronningen og formelt beder hende om at opløse parlamentet, er valgkampen frem mod valget 7. maj for alvor skudt i gang.
I de kommende uger skal briterne vælge, hvem der skal lede landet i de kommende år.
Syv partier stiller op, men reelt står valget mellem at forlænge den afgående konservative premierminister David Camerons ophold i Downing Street nummer 10 eller at udskifte ham med arbejderpartiet Labours leder, Ed Miliband.
Ingen af de to store partier har udsigt til at opnå et flertal i parlamentet - begge har opbakning fra omkring 30 procent af vælgerne - så den næste premierminister bliver afhængig af et af de mindre partier, hvor især det skotske nationalistparti, SNP, står til stor fremgang.
Øm i tegnebogen
De vigtigste temaer i valgkampen ligner nogle, vi kender i Danmark, nemlig økonomien, velfærden og indvandringen.
En klog mand sagde engang, at det ømmeste sted på en vælger sidder i tegnebogen - og det er også tilfældet i Storbritanien.
Briterne har været igennem en smertefuld periode oven på krisen og har lidt under en nøjsomhedspolitik, der har krævet store nedskæringer i de offentlige budgetter. Til gengæld ser det ud til, at kuren virker.
Storbritannien klarer sig bedre end resten af Europa, og briterne kan glæde sig over økonomisk vækst, lav arbejdsløshed og ingen inflation.
Tilsammen betyder det, at de fleste briter føler, at de har flere penge på lommen, end de havde ved valget for fem år siden, og det er formentlig en fordel for den konservative David Cameron.
Pres fra indvandring
Cameron presses til gengæld fra højre - både i sit eget parti og af det nationalistiske uafhængighedsparti UKIP - i spørgsmålet om indvandring.
Storbritannien er et af de lande i EU, der har taget imod flest immigranter i de senere år. På den ene side har indvandrerne været med til at få økonomien til at blomstre - det dokumenterer adskillige rapporter - men samtidig føler mange briter sig truet af billige østarbejdere og illegale indvandrere fra blandt andet Afrika.
Cameron lovede at få indvandringen under kontrol før sidste valg, men det løfte har han ikke kunnet indfri, og det kan komme til at koste vælgere denne gang.
Et tredje tema bliver velfærden. Briterne oplever, at både sundhedsvæsnet og folkeskolerne er under pres, og at hjemmehjælpere racer afsted under et minuttyranni og efterlader ældre uden ordentlig omsorg.
Her står Labour og Ed Miliband formentlig stærkest med løfter om - og også en politisk tradition for - at værne om den offentlige sektor.
Folkeafstemning om EU
Mange vælgere vil også spørge sig selv om, hvor Storbritannien egentlig hører hjemme. Er landet en del af Europa og dermed EU? En nær allieret med USA? Eller har briterne stadig tyngde nok internationalt til at vælge en egen uafhængig kurs.
Spørgsmålet er aktuelt på grund af en voksende EU-skepsis særligt i det konservative parti, som har fået David Cameron til at love en afstemning om Storbritaniens fremtid i EU i 2017.
Beslutningen skaber usikkerhed i britisk erhvervsliv og bliver udnyttet af Labour og Ed Miliband i valgkampen ved at love at kæmpe for, at Storbritanien bliver fast forankret i EU-samarbejdet.
Historisk valg
Valget bliver langt hen ad vejen en duel mellem lederne af de to store partier. Men ingen af dem vil kunne danne en flertalsregering, og dermed er Storbritanien på vej væk fra det to-parti system, som historisk har præget parlamentet i Westminster.
Den afgående konservative-liberale regering var den første koalitionsregering i 60 år. Den næste kan meget vel blive den første mindretalsregering i 40 år, og dermed er briterne på vej mod en politisk situation, som vi kender den fra Folketinget.