14.000 milliarder kroner.
Det er omtrent det beløb, som er "på bordet", når statsminister Mette Frederiksen (S), forbundskansler Angela Merkel og de øvrige EU-ledere fredag formiddag justerer deres webkameraer og mikrofoner og én efter én kobler sig op til et europæiske videotopmøde, der skal bane vejen for det største EU-budget i Den Europæiske Unions historie.
I kølvandet på corona-krisen gør EU-landenes politiske ledere sig klar til at bruge penge i et omfang, som aldrig er set tidligere. De har alle underskud på statsfinanserne, så der bliver tale om lånte penge, når der i de kommende år nu skal sættes turbo på det europæiske forbrug.
Beløbet, som skal drøftes ved fredagens EU-topmøde, bliver formentlig det største, statsministeren nogensinde kommer til at håndtere. Hvis man skal sætte det i perspektiv, så bruger man eksempelvis omkring en milliard kroner om året på den såkaldte satspulje til sundhed og ældre. Og Folketingets partier kan ofte bruge lang tid, når det skal aftales, hvordan de midler skal fordeles.
Så lang tid har Mette Frederiksen ikke, når hun i dag skal diskutere, hvordan man skal fordele et beløb, som er op imod 14.000 gange højere end en almindelig satspuljeforhandling i Folketinget.
Når EU-lederne skal jonglere med beløb i den størrelsesorden, er der ikke noget at sige til, at hver eneste stats- og regeringschef møder op til det virtuelle topmøde med en lang liste af ønsker og krav. Både når det gælder, hvor pengene skal komme fra, og hvad de skal bruges til.
Regeringen mødtes forud for topmødet med Folketingets partier i Europaudvalget, hvor dagens møde blev diskuteret. Og et flertal har pålagt statsministeren en række opgaver, som helt sikkert vil gøre Mette Frederiksen til en af de mere besværlige deltagere i topmødet.
Ekstra brexit-regning
Allerede inden coronakrisen stod det klart, at det fremtidige EU-budget ville vokse. Det gør EU-budgettet altid. Forklaringen er enkel:
Der er økonomisk vækst i de europæiske lande, og alting bliver løbende dyrere. Man kan ikke købe det samme for 100 kroner i dag, som man kunne købe for 100 kroner for ti år siden. Så ser man nominelt på EU's budget, vokser det altid. Ligesom Finansloven, folkepensionen, understøttelsen, huslejen og alt andet i samfundet.
Men den stigning i EU-budgettet, som venter, er ikke en almindelig stigning. Ekstra-regningen for Danmarks kommende årlige indbetalinger til EU-kassen står til at vokse betydeligt. Forklaringen på det er brexit.
Storbritanniens exit fra EU efterlader et kæmpe hul i EU-budgettet, og hvis det skal dækkes, vil det alene øge Danmarks bidrag til EU-kassen med flere milliarder kroner om året.
Da statsministeren var til EU-topmøde i februar, og det fremtidige EU-budget var på dagsordenen, var de danske krav enkle: Budgethullet efter Storbritannien skulle helt enkelt lukkes ved at skære i EU's budget. Når der er færre til at betale regningen, må forbruget sænkes.
Mette Frederiksen fremførte budskabet sammen med statsministrene fra Holland, Østrig og Sverige. Og selv om de fire lande, som i EU-kredse går under navnet 'sparebanden', ikke helt stod til at få deres vilje i februar, var der alligevel en vis genklang over for deres krav om budget-mådehold.
Men da coronaen kom til Europa, blev alt ændret.
2.000 milliarder om året
Efter adskillige uger med lukkede virksomheder, udgangsforbud og rekordstigninger i den europæiske arbejdsløshed præsenterede Europa-Kommissionen den 27. maj en plan for, hvordan EU-landene i fællesskab skal få sat den europæiske økonomi i gang igen.
Europa-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, præsenterede dels et forslag til det, der kan blive EU-historiens største budget nogensinde. Og oveni det præsenterede Europa-Kommissionen et forslag om etableringen af en særlig europæisk genopretningsfond.
Slår man de to sammen – budget og genopretningsfond – er der samlet lagt op til, at EU-landene i de kommende syv år i fællesskab vil bruge 14.000 milliarder kroner på en række europæiske tiltag fra den traditionelle støtte til de europæiske landmænd til enorme investeringer i europæiske sundhedstiltag, penge til grøn omstilling og finansiering af billige lån til lande som er havnet i økonomiske vanskeligheder. 14.000 milliarder kroner over syv år. Eller i gennemsnit 2.000 milliarder kroner om året.
Selv om Mette Frederiksen ikke siger det direkte, så er Danmarks drøm om de kommende års EU-budget et af de mange ofre, som ikke overlevede corona-pandemien. EU's budget kommer til at vokse, og forud for dagens topmøde har statsministeren da også forsøgt at tilpasse forventningerne til, hvad det faktisk vil være muligt for den danske statsminister at opnå ved topmødet.
Statsministeren taler nu om, at det er vigtigt, at man ”ikke bare lader budgettet vokse sig alt for stort.” Men hun understreger nu også oftere, at det faktisk er vigtigt for dansk økonomi, at resten af Europa kommer på fode igen efter corona-krisen.
Ingen blankocheck fra Danmark
Men selv om statsminister Mette Frederiksen siden topmødet i februar har justeret den danske kurs, og i kølvandet på corona-pandemien er parat til at acceptere, at der fremover skal betales mere fra den danske statskasse til fælleskassen i Bruxelles, så er det stadig alt andet end en blankocheck, Mette Frederiksen har med til dagens møde.
Danmark møder op med en række krav – og der er også flere af de danske krav, som er så bestemte, at et flertal i Folketinget på forhånd har markeret, at det ikke vil kunne acceptere den aftale, Mette Frederiksen engang kommer hjem med, hvis ikke disse krav er opfyldt.
Danmark skal have en rabat på de danske indbetalinger til EU-kassen. Det er et ufravigeligt krav fra Danmark. Det ved det øvrige EU, og selv om rabatten og den størrelse stadig er langt fra givet, så er det svært at finde noget menneske i Bruxelles med indsigt i forhandlingerne om EU-budgettet, som ikke regner med, at Danmark også i de kommende år vil have rabat på de danske indbetalinger til EU-kassen.
Det er også helt afgørende for Danmark, at indbetalingerne til EU-kassen ikke fremover kan suppleres af, at EU direkte kan opkræve skatter. Den kamp bliver det også let for statsministeren at vinde.
Der er diskussioner om, hvorvidt der eksempelvis skal være en europæisk CO2-afgift, som skal gå til EU-kassen. Men selv hvis en sådan indføres, vil det stadig være en skat, Danmark opkræver. Og et dansk bidrag til EU-kassen, beregnet ud fra en CO2- skat, som Danmark opkræver, ville ikke adskille sig fra i dag, hvor en mindre del af de danske indbetalinger til EU-kassen udregnes efter, hvor meget moms den danske stat opkræver. Det er en beregningsmetode for at beregne indbetalingerne til EU-kassen. Men den beregningsmetode betyder ikke, at EU pludselig opkræver moms i Danmark.
Så på disse to meget ultimative punkter har politikerne i Folketinget formået at formulere nogle ultimative krav, som Mette Frederiksen med sikkerhed kan hive hjem. To lette point for statsministeren.
Lang liste med justeringer
Langt sværere bliver det på en række andre områder, hvor Folketinget har sendt statsministeren i byen med danske krav.
- •
Danmark skal arbejde for at holde EU-budgettet i ro. Det skal med andre ord ikke stige så voldsomt, som Europa-Kommissionen har lagt op til.
- •
Danmark skal arbejde for, at pengene fra EU´s genopretningsfond i højere grad udbetales som lån i stedet for tilskud.
- •
Og Danmark skal arbejde for, at EU-budgettet bliver mere grønt. Altså sådan at flere af de penge, som bruges fra EU-kassen i de kommende år, bliver brugt på grøn omstilling som et led i kampen mod klimaforandringerne.
I det hele taget møder statsministeren op til forhandlingerne med en række forslag til justeringer af EU’s budget fremover. Stod det til Danmark, skulle der skæres i landbrugsstøtten. Den regionale erhvervsstøtte til EU’s mest velhavende lande skulle helt afskaffes.
Der skulle også skæres i eksempelvis det europæiske kultursamarbejde, som danske film blandt andet nyder godt af. Og sådan har statsministeren – godt inspireret af Finansministeriet – en lang liste over områder, hvor man passende kunne skære i EU-budgettet.
Mette Frederiksen vil på nogle af disse områder kunne rykke EU-budgettet i den retning, Danmark ønsker. Der er andre lande, som ønsker det samme som Danmark. Og i sidste ende bliver EU-budgettet et kompromis, hvor alle kommer til både at give og tage.
Ingen afklaring i dag
Men heldigt for den danske statsminister er det, at flertallet i Folketinget har valgt at udstyre statsministeren med ultimative krav på lige præcis de områder, hvor hun ikke forventes at få de store problemer med at sparke åbne døre ind.
Til gengæld er statsministeren udstyret med skarpe krav fra Folketinget, som hun kan bruge som et værktøj i forhandlingerne – men som i sidste ende giver hende den fleksibilitet, hun får brug for, når EU-lederne en sen nattetime skal blive enige om fremtidens rekordstore EU-budget.
Den sene nattetime bliver ikke i denne uge. Fredagens videotopmøde bliver en barsk udveksling af krav, som vil gøre det klart for enhver deltager, at parterne står langt fra hinanden.
Derefter bliver det en opgave for formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, at prøve at fjerne uenighederne – én efter én – og finde et kompromis. Det arbejde kommer til at berøve EU-lederne en stor del af deres sommerferie.
For med de økonomiske effekter af corona-pandemien haster det med at få vedtaget den største europæiske økonomiske plan siden Marshall-planen efter Anden Verdenskrig.