Wien: "Rouhani - Terrorist! Rouhani - Terrorist"! En lille, forfrossen gruppe eksil-iranere bag et hegn, sat op til lejligheden, svinger deres flag og fordømmer regimet i Teheran. En håndfuld østrigske politifolk holder et dovent øje med demonstranterne. Ikke noget drama her!
Delegationerne, der forhandler fremtiden for Irans atomprogram - og for hvordan Mellemøstens politiske kort kan komme til at se ud - er forskanset inde i Palais Coburg, det elegante hotel, bygget ind i Wiens historiske bymur. Politi og afspærringer holder både demonstranter og medier på af sted.
Nu er det knald eller fald
Dengang, for bare få uger siden, hvor en lille trofast skare journalister fulgte atom-forhandlingerne, session efter session, kunne de komme og gå på hotellet, mænge sig med delegationerne, hvis man var heldig at vfnge dem. Nu er medierne forvist til et stort opvarmet telt på gaden uden for Coburgs foyer, adskilt af mobile hegn og bevæbnet politi, for at give udenrigsministrene og deres delegationer ro til at arbejde uforstyrret.
Og nu er det knald eller fald. Mandag aften er deadline for den historiske proces, der begyndte i sommeren 2013.
Sidste vinter forhandlede Iran på den ene side og USA, Rusland, Kina, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU, de såkaldte 5+1, en midlertidig atom-afspændingsaftale på plads, der bl.a. frøs det iranske atomprogram, reducerede berigelse af uran og frigav 4 milliarder dollars fra Vesten til Iran.
Siden har de forhandlet den store forkromede aftale, der skal sikre, at Iran ikke kan producere atomvåben, at de ødelæggende sanktioner mod Iran bliver hævet og hente Iran ind i det internationale samfund igen. Den skulle have været færdig i juli. Det blev den ikke. Parterne forlængede firhandlingerne til 24. november. På mandag.
Alle vil kalde en aftale for succes
Hvis forhandlingerne lykkes vil både iranerne og Vestmagterne plus Rusland og Kina proklamere sejr.
Så vil Vestmagterne have fået de krav opfyldt, der skal forhindre Iran i at producere en atom-bombe. Iranerne vil have fået garantier for, at sanktionerne bliver ophævet i et tempo, der er acceptabelt for dem - og at de har bevaret så meget af deres atom-projekt, at de kan kalde resultatet for en sejr over for den iranske befolkning.
Mellemøsten risikerer endnu et kaos
Hvis de ikke når målet, hvad så? Det vil afhænge af, hvor tæt parterne er på målet. Er der basis for at fortsætte? Det har man som sagt gjort før og har forlænget den eksisterende midlertidige aftale.
Er man så tæt på en aftale, at man kan proklamere en "ramme-aftale", der kan pudses færdigt at teknikere og eksperter? Så vil det være en succes. Dog med den tilføjelse, at enhver aftale skal godkendes i henholdsvis Teheran og Washington.
Og hvis de ikke når målet? Hvis der ikke er mere at tale om? Så risikerer Mellemøsten at blive kastet ud i nyt kaos.