Verdens 20 vigtigste politiske ledere, fra verdens mest velhavende lande, er samlet i Kina til et topmøde i den såkaldte G20-gruppe. Og selv om Storbritanniens exit fra EU ikke står på den formelle dagsorden, så er emnet alligevel dominerende i Hangzhou.
For langt de fleste ledere, fra den amerikanske præsident Obama og den japanske premierminister Abe til Kinas præsident og Indiens premierminister, så er mødet i Kina deres første med den nye britiske premierminister, Theresa May. Og det er første mulighed for at få en forklaringen fra briternes egen mund på, hvad Brexit egentlig betyder – altså udover Brexit.
Derfor er Storbritanniens EU-exit det dominerende emne under de mange bilaterale møder og uformelle snakke mellem stats- og regeringschefer, som altid er en afgørende del af G20-topmøderne.
EU er vigtigst
For den britiske premierminister, Theresa May, har G20-topmødet været alt andet end opmuntrende.
Udadtil er facaden fin.
Da Theresa May landende i Hangzhou i det nye britiske regeringsfly, steg hun efter den officielle velkomst på landingsbanen med rød løber og blomster direkte ind i en limousine og kørte videre til et bilateralt møde med den amerikanske præsident.
Der var brede smil og venlige ord fra den amerikanske præsident. Storbritannien er USA´s nære ven og vil altid være det, sagde Obama. Men de venlige ord var ikke megen trøst for Theresa May. For i handling viste den amerikanske præsident nemlig klart, at Storbritannien er vigtigt for amerikanerne – men EU er vigtigere.
EU og USA forhandler for øjeblikket om en frihandelsaftale – den såkaldte TTIP. Og præsident Obama gjorde det klart for Theresa May, at indtil USA har forhandlet TTIP-aftalen på plads med EU, så giver det ikke mening for USA at forhandle en frihandelsaftale med Storbritannien.
Og det budskab har Theresa May fået at høre flere gange under sit ophold i Kina.
Canada har allerede forhandlet en frihandelsaftale på plads med EU. Den ligger netop nu til godkendelse i EU-landenes nationale parlamenter. Og indtil den aftale er på plads, så kan Canada ikke forhandle med briterne.
Og som om de bilaterale udmeldinger om, at Storbritannien kommer i anden række – efter EU – ikke var nok, så kunne den britiske premierminister i Kina læse en grundig note om Brexit, som det japanske udenrigsministerium har udarbejdet.
400.000 job i spil
Japanske virksomheder beskæftiger omkring 400.000 mennesker i EU i dag. Halvdelen af dem i Storbritannien. De japanske virksomheder ser Storbritannien som deres indgang til EU´s indre marked. Men hvis Storbritannien ikke længere er fuldt med i det indre marked, så kan det få meget store konsekvenser.
Rapporten udgør et helt katalog over besværlige udfordringer, som Theresa May står overfor.
Et eksempel er bilindustrien. Japanske virksomheder har flere bilfabrikker liggende i Storbritannien.
Bilerne samles på fabrikker i Storbritannien, som for eksempel Nissans fabrik i Sunderland. Men mange af delene til bilerne produceres andre steder – i andre EU-lande. Og når bilerne er samlede, så bliver mange af dem solgt på kontinentet – altså udenfor Storbritannien.
Hvis Storbritannien ikke længere er med i EU´s indre marked, så opstår der en række problemer. For det første kommer der 10 procent told på bildele, som sælges fra EU til Storbritannien. Sådan er reglerne i verdenshandelsorganisationen, WTO. Og når bilerne så er samlede og skal sælges på det indre marked, så kommer der igen 10 procent told på. Med andre ord, så bliver biler produceret i Storbritannien pludselig meget dyrere, hvis de skal sælges i EU-landene.
Og problemerne stopper ikke der.
I dag er Storbritannien med i det indre marked. Det betyder, at biler produceret i Storbritannien kan sælges som EU-biler i alle de lande, som EU har handelsaftaler med. Hvis Storbritannien ikke længere er fuldt med i EU´s indre marked, så kan bilerne ikke sælges som EU-biler. Her handler det ikke kun om told, men også om, at EU har forhandlet med en række lande om, at standarderne for biler, som er produceret i EU, accepteres af andre lande. Men hvis en bil er produceret i Storbritannien, så har den ikke længere en EU-godkendelse. Det vil sige, at Storbritannien skal til at forhandle egne godkendelser med hvert eneste land i verden, som de japanske bilfabrikker i Storbritannien ønsker at sælge til.
Eksemplet med biler et blot et af mange i den japanske rapport.
En del japanske virksomheder har kontorer i en række EU-lande. Når Storbritannien forlader EU, må virksomhederne ikke længere lave koncernregnskaber, hvor aktiviteterne i de forskellige lande kan samles i et regnskab. Oplysninger om medarbejdere må ikke længere sendes til Storbritannien, fordi briterne ikke længere er en del af EU´s regler om databeskyttelse.
På i alt 16 sider gennemgår det japanske udenrigsministerium branche for branche, som får problemer, hvis Storbritannien forlader det indre marked. Det gælder alt fra bilindustrien over medicinalindustrien til import og eksport af fødevarer mellem Storbritannien og Japan. Og konklusionen er klar.
Det vil få alvorlige konsekvenser for de mange japanske virksomheder, som bruger Storbritannien som deres adgang til EU´s indre marked, hvis briterne forlader det indre marked.
May tager en lang liste af problemer med hjem
Men hvis Theresa May skal leve op til sine løfter efter den britiske afstemning, så har Storbritannien kun en mulighed, og det er at melde sig ud af det indre marked. For Storbritannien vil ikke længere acceptere, at der er fri bevægelighed for arbejdskraft i EU.
Og som EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde ved ankomsten til Kina, er det et krav fra EU, at hvis et land er fuldt med i det indre marked, så skal landet også acceptere den frie bevægelighed for arbejdskraft.
Theresa May har fået en fantastisk modtagelse af verdens ledere ved G20-topmødet i Kina. Men når hun vender hjem fra Kina, så er listen over problemer blevet længere – ikke kortere.