Man kan finde de små skilte overalt i Skotland.
Store, små, på gader og stræder, i et hjørne af pubben eller kæmpe store hængende over motorvejen:
- It´s not a question of if, it´s only a question of when.
Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det sker, det er kun et spørgsmål om hvornår.
Det der hentydes til, er skotsk uafhængighed.
Total kontrol over eget land og et farvel til den union, det forenede britiske kongedømme, man har været en del af siden 1707.
Spørgsmålet om selvstændighed er i denne britiske valgkamp et helt centralt tema i Skotland. Valget handler naturligvis ikke om selvstændighed, men om hvem der skal regere i Westminster.
Men fordi uafhængighedsspørgsmålet er så allestedsnærværende, så handler en del af debatten i Skotland uundgåeligt om forholdet til den store engelske nabo.
Brexit åbner for debatten igen
Tilbage i 2014 troede mange ellers, at det spørgsmål var uddebatteret - i hvert fald for de næste mange år. Sådan havde det lydt igen og igen i den kampagne, der fandt sted op til folkeafstemningen om skotsk selvstændighed i september det år.
55,3 procent af skotterne satte kryds ved fortsat at være en del af Storbritannien, hvilket var et kæmpe nederlag for selvstændighedsbevægelsen og det skotske uafhængighedsparti, SNP.
Så kom brexit. Næsten som en gave til ideen om selvstændighed.
Et flertal af briterne valgte som bekendt, at man ville ud af EU, men i Skotland var stemningen en helt anden.
62 procent stemte for at forblive i EU, så når SNPs leder, Nicola Sturgeon, og andre SNP-folk i disse dage rejser rundt og siger, at Westminster og Boris Johnson vil flå skotterne ud af EU mod landets vilje, har hun og de unægtelig en pointe.
Præcis den pointe, der igen har skabt grobund for en fornyet diskussion om selvstændighed – og som i høj grad bidrager til, at SNP ser ud til at få et markant godt valg.
Ifølge de seneste meningsmålinger står SNP til at få hele 43 af de 59 parlamentspladser, der bliver fordelt i Skotland.
Alternativ til SNP
Valget har på mange måder udviklet sig til et opgør mellem SNP og de konservative. De konservative frygtede denne valgkamp, fordi man har sagt farvel til den populære formand Ruth Davidson, på grund af brexit - og også fordi mange skotter har et temmelig problematisk forhold til Boris Johnson.
Men partiet har formået at fremstå som det klare alternativ til SNP og et alternativ for de mange skotter, uanset om det er et flertal eller ej, der stadig er fast besluttet på, at man også fremover skal høre sammen med resten af Det Forenede Kongerige.
De Konservatives budskab er ligetil og for mange tillokkende: Stem på os og slip for flere afstemninger. Så forlader vi EU og forbliver i unionen.
Meningsmålinger peger på en mindre tilbagegang for De Konservative i Skotland, men slet ikke i det omfang, partiet selv havde frygtet. De har i dag 13 pladser i Westminster, og står til at miste et par stykker.
Labour, som traditionelt har været et stærkt parti i Skotland, ser til gengæld ud til at blive næsten tilintetgjort. Partiets famlende brexitpolitik kombineret med fastholdelsen af unionen, er bare ikke en politik, der appellerer til mange vælgere. De skal være glade, hvis de får et par medlemmer valgt.
Det store spørgsmål bliver imidlertid, hvad SNP kan bruge et godt valg til.
Boris Johnson har gentagne gange slået fast, at han ikke har tænkt sig at tillade en ny folkeafstemning om selvstændighed, hvis han fortsætter som premierminister. Og han vil som bekendt hurtigst muligt få hele Det Forenede Kongerige ud af EU.
Så skotterne kan meget vel vågne den 13. december om morgenen med visheden om at have sendt et meget klart budskab til London om, at et flertal af skotterne er noget helt andet end resten af briterne.
Kun for at opleve at regeringen vil trække på skuldrene og sige ”tjae, bare ærgerligt”.
Det dør ønsket om selvstændighed næppe af.