Storbritannien har ikke noget dybt og grundlæggende stort problem med EU-samarbejdet. Stort set alle de regler, som gælder i EU i dag, er faktisk vedtaget med britisk støtte.
Men Storbritanniens konservative regeringsparti har et problem med EU. Og frem for alt, så er der blandt de konservative medlemmer af Underhuset en ikke ubetydelig gruppe, som nærmest har et direkte had til EU og alt, hvad der kommer fra Bruxelles.
Det er en lettelsens og sejrens dag for premierminister David Cameron, at han nu kan regere de kommende fem år med sit eget flertal i underhuset. 331 ud af parlamentets 650 medlemmer er konservative. Og det vil sikkert fungere fint for Cameron, når han skal lave nye love om uddannelse, miljø eller den økonomiske politik.
Mindste flertal siden 1840´erne
Men et flertal på kun 331 parlamentsmedlemmer er det mindste flertal en regering har haft siden 1840´erne. Og det er fuldstændig ubrugeligt i forhold til EU-politikken.
Ser man på den gruppe konservative MP´er som er valgt ind, så er vurderingen, at mindst 10 af dem ønsker Storbritannien ud af EU - uanset hvad David Cameron eventuelt måtte få af indrømmelser under kommende forhandlinger i Bruxelles. Så allerede der røg Camerons flertal på EU-området.
En gruppe af de konservative EU-skeptiske backbenchers er så EU-kritiske, at en konservativ minister sidste år sukkende erkendte, at det aldrig ville blive muligt at imødekomme deres krav på EU-området:
"De er ikke tilfredse før vi bomber Berlin", som ministeren udtrykte det.
Og udover kernen af die-hard EU-modstandere som f.eks. John Redwood fra Wokingham, så er der en større gruppe konservative parlamentarikere, som ikke et øjeblik vil tøve med at kræve langt flere indrømmelser, end David Cameron realistisk vil kunne få ved forhandlinger i Bruxelles.
Det er denne gruppe, som allerede har presset David Cameron til at love en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab i 2017.
Cameron sidder i en langt sværere situation
Hvis man skal danne sig et billede af, hvor stor denne gruppe er, så kan man gå tilbage til 2011, hvor 81 konservative parlamentsmedlemmer gik imod David Cameron i netop spørgsmålet om en folkeafstemning. På trods af, at de blev mødt med det, der kaldes for en 3-line-whip - som er et meget stort pres fra indpiskeren i parlamentsgruppen.
Antallet af indvalgte konservative EU-skeptikere er så stort, at David Cameron nu sidder i en langt sværere situation end de seneste fem år, hvor han har kunnet dæmpe kravene i EU-forhandlinger under henvisning til hensynet til regeringspartneren fra de Liberale Demokrater.
For at leve op til sine løfter vil Cameron som en af sine første handlinger fremlægge lovforslaget om EU-afstemningen i House of Commons. Det vil formentlig ske allerede inden sommerferien.
Derefter kan Cameron så anmode EU-parterne om forhandlinger og de bliver besværlige. Specielt hvis EU-skeptikerne presser Cameron til ligefrem at kæmpe for en traktatændring. Noget der ikke er nogen appetit efter i de øvrige EU-lande.
Jo flere krav - jo længere en forhandling
Ingen ved endnu, hvilke krav Cameron vil præsentere. Der er nogle indikationer i de konservatives valgprogram. Men intet er sikkert endnu. Og med sejren og flertallet i Underhuset er der god grund til at antage, at EU-skeptikerne hos de konservative nu er parate til at lave en længere og mere omfattende ønskeseddel til, hvad David Cameron skal have med hjem fra en forhandling i Bruxelles, hvis EU-skeptikerne ikke skal ende med at anbefale et nej til fortsat britisk EU-medlemskab.
Spørgsmålet er, hvor hurtigt forhandlingerne kan gå. Jo flere krav - jo længere en forhandling. Cameron har lovet en folkeafstemning inden udgangen af 2017. Det kan blive et muntert år. For det år skal Frankrig vælge ny præsident i maj måned og senere - i september - er der valg til Forbundsdagen i Tyskland. Og for at det ikke skal være løgn, så overtager Storbritannien faktisk EU-formandskabet i anden halvdel af 2017.
David Camerons politiske liv er med valgresultatet blevet meget lettere. Undtagen på EU-området.
Med mindre han altså vælger at bombe Berlin.