Er der noget mere ærkebritisk end fish and chips? Næppe.
Spisestedet Poppies Fish and Chips er uhyre populært. Det er der ikke noget at sige til. Maden her er væsentligt bedre end meget af det livløse sjask, fish and chips-entusiaster ofte bliver spist af med i London.
Poppies har ligget lige her siden 1945, men i dag er der stort set ikke en eneste brite tilbage blandt de ansatte. Tjenerne er fra Polen, Litauen og Cypern, kokkene er tyrkere.
Og sådan bliver et lille spisested i det østlige London et billede på det moderne Storbritannien - og på premierminister David Camerons problem, når han i dag skal forhandle en ny aftale om Storbritanniens EU-medlemskab på plads ved et topmøde i Bruxelles.
Dæmpe indvandring
For selv om økonomerne er enige om, at den europæiske indvandring bidrager til britisk økonomi, og selvom arbejdsløsheden er lav efter europæisk målestok, så er det netop den indvandring, der risikerer at sende Storbritannien ud af EU.
For mens nogle kunder her hos Poppies ser en flittig, serviceminded rumænsk tjener, så ser andre den brite, som de synes burde stå der i stedet for.
Derfor skal David Cameron komme hjem fra topmødet i Bruxelles med en dobbeltbundet aftale.
For aftalen skal på den ene side sørge for, at de nedskæringer i de offentlige ydelser til indvandrere fra EU, som Storbritannien gerne vil gennemføre, tilfredsstiller manges sans for retfærdighed - og samtidig skal den lægge en dæmper på indvandringen til landet.
Tvivlsom effekt
Om det hele overhovedet får den store effekt er straks mere tvivlsomt. De østeuropæiske lande har allerede utvetydigt sagt, at de aldrig stemmer ja til en aftale, som omfatter de statsborgere, der allerede befinder sig i Storbritannien.
Og selv hvis de bliver omfattet, tjener de færreste af dem så lidt, at de ville få frataget det statslige løntilskud, som Cameron vil have fjernet. Så der er grund til at tro, at den reelle virkning ikke vil være særlig stor.
Og imens strømmer indvandrerne til. Hver morgen, når briterne vågner, er de flere i landet end i går. Og det står næppe til at ændre, så længe Storbritannien er med i EU.
Det går godt
Men det går faktisk godt i Storbritannien. Her er job, arbejdsløsheden er lav sammenlignet med andre lande i Europa. Men de færreste tilskriver det medlemskabet af EU.
Tværtimod har mange en opfattelse af, at Storbritannien økonomisk ville klare sig langt bedre udenfor fællesskabet, ville få albuerum til at indgå bedre aftaler med resten af verden.
Det har intet hold i virkeligheden, siger EU-tilhængerne: Se på Norge og Schweiz - de stemmer EU-lovgivning igennem pr. automatik for at få lov til at handle med Europa. Hvis Storbritannien stemmer sig ud af EU, så vinder vi intet - men vi mister indflydelse.
Hjem til kritik
Men den jordnære, praktiske argumentation har svært ved at vinde gehør hos dem, der forestiller sig et stærkere og mere dynamisk Storbritannien uden de snærende bånd fra bureaukraterne i Bruxelles.
Uanset hvilken aftale Cameron ender med at lande i Bruxelles, vender han hjem til kritik.
Og når den tid kommer, bliver det ikke tal og fakta, der afgør, om Storbritannien forbliver i EU. Det afgørende bliver, hvad mennesker tror - og hvad de ønsker at tro.