Tusindvis af indbyggere i Nederlandenes hovedstad, Amsterdam, har stået i kø i timevis for at få favnen fuld af farver.
I anledning af landets nationale tulipandag kan man nemlig kvit og frit komme forbi og plukke en buket blandt de 200.000 tulipaner, der er sat op på pladsen 'Museumplein' til anledningen.
Fejringen er i år dedikeret til Amsterdams 750 års jubilæum, hvorfor en del af de mange blomster er stillet op sådan, at det former netop dét tal.
Dagen markerer desuden starten på tulipansæsonen.