Siden nytår har militæret i Myanmar jævnet rohingyalandsbyer med jorden for at bygge militærbaser, veje og landingspladser på den afbrændte jord.
Det skriver Amnesty i en ny rapport.
- Vi har gennem satellitbilleder og vidneberetninger fået dokumenteret, at der siden nytår er sket en stor militarisering i store landområder i Rakhine-provinsen, siger Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty Danmark.
Rakhine-provinsen husede over en halv million rohingyaer, der er et muslimsk mindretal.
Regimet i Myanmar indledte i august det, som Amnesty kalder en etnisk udrensning af rohingyaer.
Militæret dræbte mænd, kvinder og børn, begik voldtægter og anden seksuel vold mod piger og kvinder samt nedbrændte hele landsbyer.
Over 670.000 indbyggere flygtede i løbet af få måneder ind over grænsen til Bangladesh.
Ifølge Trine Christensen har regimet jævnet stederne med jorden for at skjule sporene.
- Det er helt tydeligt, at de vil cementere det, som er sket siden august. Samtidig mener vi, at regimet prøver at ødelægge beviserne ved at bygge baser, landingspladser og veje.
Øjenvidner fortæller til Amnesty, at myndighederne nogle steder har opført nye boliger på de nedbrændte rohingya-landsbyer og ladet andre etniske grupper flytte ind.
Foruden at bede det internationale samfund om at kritisere styret, advarer Amnesty donorlande om, at økonomisk støtte til Myanmar kan bidrage til flere uhyrligheder.
- Vi beder dem om at være meget varsomme med investeringer og økonomisk støtte. Vores research viser, at midlerne kan ende i de forkerte hænder, lyder det fra Trine Christensen.
For et par uger siden blev det gjort klart, at EU er parat til at indføre nye sanktioner mod Myanmar og stramme en allerede eksisterende våbenembargo.
EU's medlemslande fordømte i den forbindelse overgrebene på Myanmars rohingyaer.
/ritzau/