En gruppe arkæologer og medlemmer af en tysk amatørdetektorklub gjorde et spektakulært fund, da de undersøgte en bar mark på øen Rügen i Nordtyskland.
Jorden viste sig nemlig at være fuld af den danske vikingekonge Harald Blåtands skatte.
Omkring 600 sølvmønter, halsringe, Torshamre, brocher, perler og ringe er i weekenden blevet opdaget og gravet op.
- Det er det største enkeltstående fund af mønter fra Harald Blåtands tid og derfor ekstremt vigtigt, siger udgravningsleder, Michael Schirren, fra Landesamt für Kultur und Denkmalpflege ifølge flere tyske medier.
Troede det var aluminiumsskrald
Det var i første omgang hobbyarkæolog René Schön, der sammen med den 13-årige elev Luca Malaschnitschenko opdagede skatten.
I januar fandt de tre sølvmønter, som er blevet dateret til Harald Blåtands tid i begyndelsen af 900-tallet, og som har ført til den videre undersøgelse.
- Jeg troede først, det bare var noget alu-skrald, siger Luca Malaschnitschenko til tyske NDR om det, der senere skulle vise sig at være de to amatørers største fund.
De seneste tre måneder har fundet været hemmeligholdt, mens en omfattende undersøgelse af 400 kvadratmeter jord er blevet planlagt.
I weekenden deltog René Scön og Luca Malaschnitschenko så sammen med professionelle og amatørarkæologer i den officielle udgravning.
Blåtand var formentligt på flugt
Sølvskatten er ikke det første vikingefund, der er blevet gjort på den tyske nordøstkyst.
I 1872 og 1874 blev et stort guldsmykke i 16 dele fundet på øen Hiddensee nær Rügen.
Også guldsmykket skulle have tilhørt Harald Blåtand eller nogen i hans følge.
Tyske historikere advarer mod at drage forhastede konklusioner, da der fortsat foreligger en del undersøgelser af det aktuelle fund.
Men meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem guldsmykket og de nylige sølvfund.
Begge skatte er nemlig begravet i ubeboede områder og nær en bronzealdergrav.
Det tyder ifølge historikere på, at Harald Blåtand har været på flugt, da han besluttede at grave smykkerne ned.
I 986 lå vikingekongen i krig med sin egen søn Svend Tveskæg.
Det kulminerede i en drabelig kamp på Helgenæs, som Harald Blåtand tabte. Da han samme aften gik i skoven for at gøre toilette, blev han ramt af en pil.
Hårdt såret førte jomsvikingerne kongen til Jomsborg, som lå ved Oderflodens munding i Venden. Her døde Harald Blåtand ca. 986 og blev derefter bisat i Roskilde.