Selv om Republikanerne efter midtvejsvalget i USA 4. november kan stå med flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, vil det ikke nødvendigvis ændre amerikansk politik dramatisk.
Kongressen i Washington har nemlig været dækket af en tung dyne siden det seneste midtvejsvalg i 2010, som reelt har indskrænket præsident Obamas muligheder for at gennemføre politik.
Og det vil en republikansk sejr ved midtvejsvalget med al sandsynlighed ikke ændre på, vurderer Niels Bjerre-Poulsen, USA-ekspert og lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.
- Demokraterne har i de seneste år ikke fået voldsomt meget ud af at have flertal i Senatet. Så fordi Republikanerne genvinder flertallet i Repræsentanternes Hus og vinder flertal i Senatet, vil der nok ikke være nogen dramatisk forskel, siger han.
Sjældent magtfuld
Hvis en amerikansk præsident virkelig skal have magt, kræver det, at hans parti har flertal i Repræsentanternes Hus, og at han har kvalificeret flertal i Senatet. Men det forekommer relativt sjældent.
For at opnå kvalificeret flertal i Senatet kræver det, at 61 ud af 100 senatorer stemmer for. Det flertal havde Obama fra 2009 til 2010, hvor det blandt andet lykkedes ham at få sin sundhedsreform igennem.
Executive orders
Men Obama har en vej ud af det sandsynlige republikanske flertal - de såkaldte executive orders.
- Obama har brugt dem mindre end sine forgængere. Det betyder, at præsidenten giver en ordre, som de facto virker som en lov, men i princippet er det ikke lovfæstet, og det kan omstødes af den næste præsident, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Obama har på det seneste truet med at bruge en executive order til at tvinge sin omstridte immigrationsreform igennem, fordi intet sker med den nuværende situationen i Kongressen. Det samme er tilfældet med en række stramninger på miljøområdet.
- Når midtvejsvalget er overstået vil Obama føle sig friere, og så er det en mulighed, at det bliver gennemført. Men det skal vejes op mod, at der kan blive et republikansk flertal i Senatet, som ikke alene kan blokere lovgivning, men også anfægte præsidentens ret til at udstede executive orders, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Biden i nøglerolle
Midtvejsvalget kan også ende i en situation, hvor Demokraterne og Republikanerne får 50 senatorer hver. Og så kan vicepræsident Joe Biden få en markant rolle.
- Det er vicepræsidenten, der kan bryde dødvandet og ham, som i teorien er præsident for Senatet. Det er et muligt scenarium, at Joe Biden stemmer i senatet med Demokraterne og lægger sit lod i skålen og får ting vedtaget, siger Niels Bjerre-Poulsen.