Selv om det nu er kommet frem, at den amerikanske sikkerhedstjeneste, National Security Agency, kan have aflyttet EU's telefoner og kontorer i Bruxelles, så vil det ikke få de store konsekvenser for USA.
USA er nemlig øverst i efterretningsfødekæden, fortæller lektor ved Københavns Universitet, Flemming Splidsboel Hansen.
Han har tidligere forsket i efterretning og mener, at langt de fleste lande i EU er så afhængige af USA's overvågning, at det vil få for store konsekvenser, hvis man gør sig uvenner med den amerikanske sikkerhedstjeneste.
- Man kunne godt forestille sig, at amerikanerne kunne finde på at svare igen ved at koble os af efterretningssamarbejdet, ved at afskære os fra en del af de efterretningskredsløb, som de har. Og det er spørgsmålet om man er villig til at tage det skridt. Amerikanerne indhenter rigtig meget information, som vi bruger til terrorbekæmpelse, og som vi bruger til at beskytte danske soldater i udlandet, understreger Flemming Splidsboel Hansen.
Derfor kan EU få et problem med at finde fælles front i denne sag.
- Intern i EU-kredsen er der mange, der er villige til at gå meget langt, men EU vil få svært ved at blive enige om konsekvenserne. Nu er vi jo 28 medlemslande, og vi ser alle meget forskelligt på den her sag, fordi vi har forskellige efterretningskulturer. Der vil komme en vred storm, men om man i sidste ende kan stå sammen og komme med fælles forventninger og standarder, det tvivler jeg meget på, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Overvågning er som utroskab
Det er almindelig kendt i visse kredse, at amerikanerne aflytter alle - også i Danmark. Alligevel er det en stor skandale og overraskelse, siger Flemming Splidsboel Hansen.
- Man kan sammenligne det med utroskab, som, vi ved, sker hver eneste dag, men samtidig kan vi godt blive overrasket, når vi hører om en nabo eller en kollega, der er blevet afsløret i det. Så det er en overraskelse, men det er noget, vi skal være forberedt på, fortæller han.
Det der er overraskende i denne sag er, hvor systematisk informationerne er blevet indhentet.
Og det også mere alvorligt, fordi det netop er tætte samarbejdspartnere, der gør det, fortæller Flemming Splidsboel Hansen.
Det er netop det systematiske, der gør forskellen. Den amerikanske wistleblower Edward Snowden afslørede, at den britiske efterretningstjeneste aflyttede telefonlinjer ved G20 topmødet i England i 2009, men dengang var det en enkeltstående sag, siger Flemming Splidsboel Hansen.
- Det her er en langt større skandale, netop fordi det er foregået meget systematisk. Man har simpelthen høstet alle de efterretninger, man har kunnet få. Desuden virker til at være foregået mere eller mindre permanent - altså indtil det blev opdaget.