Kinas parlament har natten til tirsdag dansk tid enstemmigt vedtaget en omstridt national sikkerhedslov for Hongkong.
Det bekræfter Hongkongs repræsentant i den kinesiske Nationalkongres, Tam Yiu-Chung, ifølge nyhedsbureauet AP.
Der er ikke kommet nogen officiel meddelelse om vedtagelsen fra Beijing. Men den er på vej, fortæller DR Nyheders Asien-korrespondent Philip Khokhar:
- Vi har fået at vide, at det statslige nyhedsbureau i Kina, Xinhua, senere i dag vil udsende en meddelelse.
Han understreger dog, at vi endnu ikke ved, præcis hvordan lovteksten er formuleret.
Opgør med "terrorisme"
Men uanset hvad der står, er det uden tvivl dårlige nyheder for Hongkongs demokratibevægelse.
Den kæmper for at bevare Hongkongs særstatus, der giver borgerne i området en række civile rettigheder, som ikke gælder i resten af Kina.
Kina introducerede loven som et modsvar på de mange prodemokratiske protester, der har været i Hongkong. Protesterne har flere gange udviklet sig voldeligt.
Ifølge embedsmænd fra Kina vil loven gøre det muligt at gøre op med det, som styret opfatter som underminering, terrorisme, separatisme og aftaler med udenlandske styrer, skriver Reuters.
På plads før årsdag
Philip Khokhar fortæller, at det har været vigtigt for Kina at få loven på plads inden 1. juli.
- Grunden til, at den bliver vedtaget så hurtigt og netop i dag, er, at i morgen er det årsdagen for overdragelsen af Hongkong fra Storbritannien til Kina i 1997. På den dato er der hvert eneste år store demonstrationer mod Kina i Hongkong.
I 2019 udviklede demonstrationerne sig til sammenstød mellem politi og demonstranter, som blandt andet stormede parlamentet og hejste det britiske koloniflag.
- Kina vil forsøge at undgå en gentagelse af den ydmygelse, som det i virkeligheden var. Så folk, der i morgen begår noget, der bare minder om det, der skete sidste år, de begår en meget alvorlig forbrydelse nu.
Vage formuleringer
Selvom vi ikke kender den præcise lovtekst, forventer korrespondenten, at den vil indeholde en hel del vage formuleringer.
- Det betyder, at den i virkeligheden kan tolkes, som man vil. Så selv noget, der ikke er klokkeklart ulovligt, vil pludselig være ulovligt. Det foregår allerede i resten af Kina, siger Philip Khokhar.
Han kalder sikkerhedsloven for demokratibevægelsen i Hongkongs "værste mareridt".
- Demokratibevægelsen opfatter det som en katastrofe for Hongkong. Loven åbner op for en meget bred fortolkning af forræderi. Der er forlydender om, at man kan få helt op til livstid i fængsel, hvis man forbryder sig mod den.
Vedtagelsen har fået Hongkongs kendteste aktivist Joshua Wong og andre fremtrædende demokratiforkæmpere til at forlade bevægelsen Demosisto. De er simpelthen bange for, at organisationen i forlængelse af sikkerhedsloven vil blive erklæret ulovligt, og at de derfor kan ryge i fængsel.
Senere fulgte en meddelelse på Demosistos Facebook-side om, at hele bevægelsen er opløst.
Det bedste tidspunkt
Kinas politik i Hongkong vækker stor international kritik og fordømmelse. Alligevel vælger styret i Beijing altså nu at stramme grebet om området yderligere.
- Den kinesiske ledelse har fortaget den kalkule, at der selvfølgelig vil komme internationale reaktioner. Men til syvende og sidst er de kommet frem til, at det her er det rette tidspunkt at gøre det på, lyder vurderingen fra Philip Khokhar.
Han peger på, at resten af verden stadig ligger underdrejet af coronakrisen.
- USA vil uden tvivl protestere, men samtidig har man en masse interne problemer. EU vil også protestere, men man ønsker også handelsaftaler med Kina for at få økonomien i gang igen.
- Man har simpelthen truffet en strategisk beslutning om: Jo, der vil komme modstand, og det vil skade Kinas omdømme. Men der kommer ikke noget bedre tidspunkt at gøre det her på end netop nu.