Livet for Hongkongs syv millioner indbyggere kan ændre sig fundamentalt, når Kinas forslag til en ny sikkerhedslov for byen snart er en realitet.
Lovens præcise paragraffer er endnu ukendte og udarbejdes i den kinesiske hovedstad, Beijing.
Allerede nu står det klart, at krav om uafhængighed fra Kina fremover er en forbrydelse, hvilket får politikere og aktivister i Hongkong til at frygte for deres sikkerhed.
Risikerer fængselsstraf
- De vil nok fængsle mig eller andre aktivister, siger aktivisten Sixtus Baggio Leung Chun-hang.
Han blev valgt til Hongkongs parlament i 2016, men da han nægtede at sværge troskab til Kina, fik han frataget sig medlemskab af byens lovgivende forsamling, der går under navnet Legco.
Hongkong er i dag en del af Kina, men har udbredt selvstyre. Parlamentsmedlemmer skal sværge troskab til Kina, hvilket i praksis har gjort det umuligt for tilhængere af selvstændighed at blive medlemmer af Legco, selvom de er folkevalgte.
I dag er det tilladt at kræve selvstændighed udenfor parlamentets mure, da Hongkong har ytringsfrihed i modsætning til resten af Kina. Men efter indførsel af sikkerhedsloven kan politiske ytringer om selvstændighed muligvis føre til fængselsstraf.
Alligevel fastholder Sixtus Baggio Leung Chun-hang, at han vil stå ved sin overbevisning.
- Jeg vil ikke forråde min politiske vilje. Og jeg vil ikke bedrage de vælgere, som har stemt på mig, på mine politiske holdninger, siger Sixtus Baggio Leung Chun-hang.
Allerede i dag, foregår der regelmæssige anholdelser og fængslinger af fremtrædende medlemmer af protestbevægelsen i Hongkong.
Typisk bliver kendte ledere tilbageholdt på anklager om at have arrangeret demonstrationer uden de nødvendige tilladelser fra politiet. Men fængselsopholdene har som regel været korte.
Politisk guillotine
Det er kun et mindretal i Hongkongs protestbevægelse, der advokerer uafhængighed fra Kina.
Men mere moderate kritikere af Kinas kommunistparti frygter også, at tvetydige paragraffer om ’arbejde imod staten og samarbejde med udenlandske magter’ kan bruges til at chikanere - i værste fald fængsle - politiske modstandere, som det i dag foregår i resten af Kina.
- Den nationale sikkerhedslov er som en guillotine. Den vil falde ned over Hongkong, når de (regeringen i Beijing. red) føler, at de har et politisk behov for det, siger en anden fremtrædende person i demokratibevægelsen, det tidligere parlamentsmedlem Lee Cheuk-yan.
Han mener, at sikkerhedsloven er Kinas svar på de omfattende demonstrationer og sammenstød mellem aktivister og politi, der rystede Hongkong i andet halvår af 2019 i kølvandet på et forslag om en ny udleveringslov til Kina.
Sikkerhedsloven, der ventes at blive vedtaget senest i august, vil i første omgang diskvalificere kandidater, der går ind for et selvstændigt Hongkong til parlamentsvalget i september.
Sådan så det ud, da lovgivere i Hongkong i sidste måned demonstrerede mod et lovforslag om Kinas nationalmelodi:
Men der er også udbredt frygt for, at det kan føre til, at Kinas efterretningstjeneste og politiske politi kan arbejde lovligt i Hongkong.
Der er stadig usikkerhed om, hvorvidt overtrædelse af sikkerhedsloven vil føre til retsforfølgelse i Hongkong eller i det kinesiske retssystem. I realiteten bliver næsten alle dømt i Kina, hvor frifindelse er en mere teoretisk fremfor reel mulighed.
- De ønsker at undertrykke frihedsrettighederne. Det er ikke længere ét land, to systemer. Det er ét land, ét system, siger Lee Cheuk-yan.
Storbritannien vil udstede pas
En anden fremtrædende kritiker af Kinas sikkerhedslov er Storbritanniens sidste guvernør i Hongkong, Chris Patten. Han mener, at Beijing misbruger coronakrisen til gennemføre den vidtgående lov.
- Kinas kommunistparti har åbenlyst forsøgt at udnytte det faktum, at hele verden er optaget af at bekæmpe coronavirusset, at vi måske ikke lægger mærke til denne udvikling, sagde Chris Patten fornylig i et foredrag for udenlandske journalister i Kina.
Det var en rørt Chris Patten, der den 30. juni 1997 sagde farvel til Hongkong som britisk koloni:
Til gengæld glæder Hongkongs sidste guvernør sig over, at Storbritannien har annonceret, at landet vil gøre det nemmere for Hongkong-borgere at få britisk pas, hvis Kina gennemfører sikkerhedsloven.
Den britiske regering mener, at sikkerhedsloven er et brud på den juridisk forpligtende og FN-registrerede aftale, der førte til overdragelsen af Hongkong i 1997.
Kina er ikke så overraskende rasende over Storbritanniens løfte til Hongkong-borgere i klemme. Får flere hundredtusinder indbyggere i Hongkong britisk pas, kan det føre til, at byen bliver tømt for de bedst uddannede og mest ressourcestærke borgere.
Kina forsvarer den kommende sikkerhedslov med det faktum, at Hongkongs grundlov kræver, at byen vedtager en sikkerhedslov, men at regeringen i Hongkong aldrig har fået gennemført én sådan lov.
De fleste juridiske eksperter i Hongkong er uenige i Beijings holdning, at Kina kan gennemføre en sikkerhedslov udenom regeringen og parlamentet i Hongkong.