Ahmad al-Ahmad vågner ofte om natten i øjeblikket. Som for eksempel i nat, da han klokken 03.18 skriver til mig, at russerne bomber igen og sender en lydfil med et rungende brag.
- Vi bevæger os ikke ud som tidligere. Vi sidder mest derhjemme, fortæller Ahmad al-Ahmad med henvisning til den seneste tids voldsomme eskalering af krigshandlingerne i det østlige Aleppo.
Den endeløse krig
Syrien er historien om den endeløse krig. Om en krig, vi ofte har tænkt, ikke kunne blive værre. Og så blev den det alligevel.
Efter bruddet på den seneste meget korte våbenhvile, som Rusland og USA ellers havde forhandlet på plads, har det syriske regime erklæret, at det vil generobre den østlige, oprørskontrollerede del af Aleppo. Hvis det lykkes, vil det stille regimet bedre i en fremtidig forhandlingsposition med oprørerne ude af den sidste store by.
Regimet og dets allierede Rusland har dermed for nu valgt den militære løsning fremfor den politiske, efter at lange, seje forhandlinger mellem parterne, der står stadig længere fra hinanden, er strandet endnu en gang.
Men hvad betyder den nye offensiv i et i forvejen krigstræt og krigshærget Aleppo?
Er blevet frivilligt
Jeg får forbindelse til Ahmad al-Ahmad, der, før krigen begyndte, var på sit sidste år som jurastuderende på universitetet i Aleppo. Under hele krigen er han frivilligt og sammen med sin familie blevet i sin hjemby og har arbejdet med at uddele nødhjælp i Aleppo gennem organisationen Mercy Corps.
Han bor i kvarteret Al-Salhin, der ligger i den oprørskontrollerede østlige del af byen, som mange steder på krigens sjette år for længst er lagt i ruiner. Der har i lang tid været mangel på læger, hospitaler, skoler, elektricitet og alt andet, der er nødvendigt for, at mennesker kan leve.
- Jeg er blevet her, fordi jeg beundrer min by, som jeg beundrer min hustru, svarer Ahmad al-Ahmad, da jeg spørger, hvorfor han ikke er flygtet for længst.
Men netop det, at han stadig er i Aleppo, er han måske ved at fortryde.
Mangel på mad
Vi kommunikerer via tjenesten WhatsApp på mobilen, når Ahmad al-Ahmad ellers har forbindelse. Der er ingen elektricitet i området, så familien har en generator, de starter og benytter som nødstrømsanlæg, så de kan få opladt batterier til lommelygter og mobiltelefoner.
Men det østlige Aleppo er nu under belejring, og det er blevet umuligt at flygte, og det er blevet sværere at skaffe fornødenheder såsom benzin til generatoren.
- Der er ingen grøntsager. Kun auberginer og persille. Hvis belejringen fortsætter to uger mere, vil vi mangle mel. Nogle familier har lidt ris, men det er ikke nok, fortæller Ahmad al-Ahmad.
Nye bomber
Det er dog noget andet, der nager Ahmad al-Ahmad mere end den humanitære situation. Regimets og russernes nye offensiv betyder, at Aleppo i øjeblikket bliver ramt af de mest intensive bombardementer nogensinde.
- Russerne bruger en ny slags bomber, der virkelig får jorden til at ryste, siger Ahmad al-Ahmad.
- Jeg troede, alle bomber fik jorden til at ryste. Hvordan er de anderledes? spørger jeg.
- Det føles som et jordskælv under dig. Vi har aldrig oplevet noget lignende. De er i stand til at angribe de hospitaler og beskyttelsesrum, der findes under jorden mange steder i Aleppo. Det er deres mål med bomberne, siger Ahmad al-Ahmad.
FN har på baggrund af flere rapporter anklaget Rusland for at bruge de såkaldte “bunker buster” bomber, der først eksploderer, når de rammer jorden. De er designet til at ødelægge underjordiske strukturer.
Derudover har der de seneste dage offentliggjort overvældende mange videoer fra Aleppo, der viser brug af brandbomber, blandt andet hvid fosfor, der selvantænder og brænder så længe, der er ilt.
Gravid med tvillinger
Ahmad al-Ahmad opholder sig på 2. sal i et lejlighedskompleks sammen med sin hustru.
- Hun er gravid med vores tvillinger, fortæller han.
Oprindeligt var planen, at hun skulle føde i et underjordisk felthospital i mangel på almindelige hospitaler og i ly for bomberne i den krigshærgede by. Men det er blandt andet hospitaler, der i øjeblikket bliver bombet, fortæller han.
- Der er to måneder til, hun skal føde. Jeg ved ikke, hvordan det skal gå. Som det er nu, kan vi ikke komme ud af Aleppo. Der er ingen humanitær korridor. Og hun har brug for vitaminer, som vi ikke kan få, og hun er konstant bange for angrebene, siger Ahmad al-Ahmad og tilføjer:
- Ingen kender fremtiden. Jeg vil så gerne se tvillingerne og fortsætte mine studier. Men måske ender jeg under murbrokkerne.