Det er "fuldstændig uacceptabelt", at Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, bruger flygtninge og migranter til at presse EU-landene.
Men den omstridte flygtningeaftale, som EU indgik med den tyrkiske regering for fire år siden, lever fortsat, selvom den tyrkiske præsident med egne ord har "åbnet dørene" mod Europa. Og den danske regering er klar til at støtte Tyrkiet med flere penge, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det er meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der i dag deltager i et ekstraordinært rådsmøde med sine EU-kollegaer for blandt andet at diskutere den højspændte konflikt med Tyrkiet.
- Aftalen står ved magt, og vi er også klar til at sikre den nødvendige økonomiske hjælp til de syriske flygtninge i Tyrkiet. Det er vigtigt, at de ikke bliver taget som gidsler af Erdogans pression, som jeg mener er helt urimelig, siger udenrigsministeren.
- Vi vil stærkt opfordre Tyrkiet til at holde fast i den aftale, som de selv har indgået.
Intet beløb
Aftalen blev indgået efter flygtningekrisen i 2015, hvor mere end en million mennesker fra især det borgerkrigshærgede Syrien kom til Europa. Det ville EU-landene undgå skulle gentage sig, og derfor indgik de en aftale med den tyrkiske regering, der skulle sætte en stopper for menneskestrømmen.
Tyrkerne skulle øge deres grænsebevogtning og forhindre, at folk rejste videre til eksempelvis Grækenland, der har øer tæt på den tyrkiske vestkyst. Til gengæld ville EU støtte landet med 45 milliarder kroner til at håndtere de mange mennesker, som var flygtet dertil.
Ifølge Europa-Kommissionen er størstedelen af milliarderne enten blevet uddelt eller øremærket konkrete projekter, som forskellige organisationer står for. De er derfor ikke gået direkte til den tyrkiske statskasse.
Udenrigsminister Jeppe Kofod vil dog ikke sætte kroner og øre på, hvor meget Danmark og de resterende EU-lande i givet fald skal sende afsted mod Tyrkiet.
Men på EU’s kommende langtidsbudget, der i disse måneder er ved at blive forhandlet på plads, er der lagt op til at bruge flere penge på både migration og grænsekontrol samt EU’s naboområder. Og det er nogle af de områder, som den danske regering gerne vil bruge endnu flere EU-penge på fremover.
- Regeringen mener, at vi skal hjælpe flygtningene i nærområderne - så tæt på de områder, de er flygtet fra. Tyrkiet er naboland til Syrien, og derfor skal vi fremadrettet sammen med Tyrkiet og FN finde ud af, hvad der økonomisk skal til for at sikre den nødvendige hjælp, siger ministeren og tilføjer, at der lige nu befinder sig 3,7 millioner syriske flygtninge i Tyrkiet.
- Det er kæmpe opgave, som vi skal hjælpe med. Det er både i Europas, Danmarks og Tyrkiets egen interesse, at de får assistance til at hjælpe de syriske flygtninge, så de også kan vende hjem til Syrien, når der er fred igen, siger han og tilføjer, at EU også skal arbejde for bremse konflikten i den nordsyriske Idlib-provins, der i den seneste tid sat Tyrkiet under et fornyet pres.
Her har tyrkiske tropper kæmpet mod soldater fra den syriske præsident, Bashar Al-Assads, hær. Og kamphandlingerne har sendt endnu flere syrere på flugt mod Tyrkiet, der grænser op til landet. I aftes indgik Tyrkiet og Rusland, der støtter den syriske præsident, en aftale om våbenhvile, der trådte i kraft ved midnat.
- Vi skal have situationen tilbage på et politisk spor, så der kan komme fred i Syrien, siger ministeren.
Her kan du møde nogle af de mennesker, der i de seneste dage er rejst til den græske ø Lesbos for at komme ind i EU:
DF: Aftalen er en skændsel
Hos Dansk Folkeparti er man dog langt fra enig med regeringen i, at flygtningeaftalen med Tyrkiet fortsat står ved magt.
- Præsident Erdogan har de facto opsagt den. Og jeg mener helt grundlæggende, at aftalen har været en skændsel, fordi man har givet den tyrkiske præsident kontrollen over EU’s ydre grænser, siger Peter Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet for partiet.
- Derfor er det topmålet af fjolleri, hvis regeringen ønsker at give flere penge til Tyrkiet. Erdogan skal ikke have så meget som én euro mere i støtte, og fra EU’s side bør man en gang for alle opsige aftalen.
Han ønsker i stedet, at man fra EU’s side opprioriterer kontrollen langs de ydre grænser. Det er allerede blevet besluttet, at EU’s grænse- og kystagentur skal styrkes. Der skal oprettes et korps af 10.000 grænse- og kystvagter, som netop skal hjælpe medlemslandene med at kontrollere grænserne. Står det til Europa-Kommissionen, skal korpset stå klar inden udgangen af 2024.
Men det korps er slet ikke nok, mener Peter Kofod.
- Det er en ren joke i forhold til det pres, der kommer på EU’s grænser fra eksempelvis Afrika. EU har et kæmpebudget at gøre godt med, og i stedet for at bruge penge på landbrug og strukturfonde, burde man bruge mere på grænsekontrollen, siger han.
K: Ikke flere penge til Erdogan
Pernille Weiss, der sidder i Europa-Parlamentet for De Konservative, mener ikke, at man fra EU’s side bør opsige aftale med Tyrkiet.
- Det er det bedste, vi har lige nu, hvor Frontex ikke er oppe at køre for fuld kraft. Derfor håber jeg også, at aftalen overlever, siger hun.
Men hun mener ikke, at man fra EU’s side skal sende flere penge til Tyrkiet.
- Det er i forvejen en meget, meget lukrativ sum penge. Derudover ønsker Erdogan at ændre på vilkårene, så pengene ikke længere går til organisationer, men derimod ind på hans egen konto. Manden mangler penge, og derfor vil han bruge pengene til at befæste sin i forvejen skrøbelige situation. Det skal vi ikke lade os true til at gøre, siger Pernille Weiss.
Det er her, de fleste flygtninge og migranter i de seneste dage har forsøgt at krydse grænsen til Grækenland: