Den skulle egentlig have været sendt afsted i mandags. Men den store raket 'Artemis 1' havde brændstoflækage og temperaturproblemer med en af sine fire motorer.
I dag gjorde den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, så endu et forsøg på affyring, men måtte kort tid før planlagt afgang aflyse. Igen.
Rumagenturet oplyser, at der, ligesom sidste gang, var problemer med læk af brændstof.
For når en raket på knap 100 meter skal sendes mod månen, skal alting gå op i en højere enhed.
Det kan danske Mariann Albjerg tale med om - hun arbejdede i 30 år for Nasas Space Shuttle-program og er den hidtil højest placerede dansker i Nasa. Hun er i dag pensioneret.
- Det er svært, og der er så mange ting, der skal fungere på samme tid, siger hun.
Alligevel kan hun ikke lade være med at være skuffet over dagens aflysning.
- Jeg synes, at det er for dårligt. De har været meget længe om at blive færdige, og den har kostet virkelig mange penge, siger hun.
Mariann Albjerg sad ellers klistret til skærmen og fulgte dagens begivenhed via YouTube, hvor Nasa live-streamede optakten til dagens affyring.
Mennesker til Mars
Dagens raketaffyring er grundstenen for en stor plan i rumfartshistorien.
Først skal 'Artemis 1' rundt om månen og tilbage igen uden bemanding. Derefter skal dens, efterfølger 'Artemis 2', til månen og hjem - denne gang med bemanding.
Hvis alt går, som det skal, håber Nasa på, at det til sidst kan ende med mennesker på Mars.
Men det kræver altså i første omgang, at 'Artemis 1' kommer succesfuldt frem og tilbage.
Og det kan kun gå for langsomt, mener Mariann Albjerg.
- Den skal være succesfuld, før vi kan sende mennesker afsted. Kapslen har instrumentering til at måle, hvordan det er at være menneske derinde. De får simpelthen ikke lov til at sende mennesker afsted, før de har taget den her tur, siger hun.
Ombord på 'Artemis 1' er der blandt andet mannequindukker, der skal give Nasa et indblik i påvirkningen af radioaktivitet i det ydre rum.
Den ene mannequin er blevet døbt Moonikin Campos og skal blandt andet bære en særlig vest, der skal bruges til at indsamle data om radioaktivitet.
Det er før gået galt
Mariann Albjerg er egentlig ikke overrasket over dagens aflysning. Hun havde faktisk næsten forudset det.
- Da jeg stod op i morges og så vejret, havde jeg på fornemmelsen, at det ikke går i dag, siger hun og påpeger, at man fra Nasas side er vant til aflysninger.
Det kan hun selv huske fra dengang, hun selv arbejdede for Nasa.
- Jeg har siddet i Mission Control (kontrolcenteret, red.), hvor man talte ned til Space Shuttle. Der var der automatisk cut off, hvis der skete et eller andet. Jeg har været med til, at der blev talt helt ned til tre, før der var fejl. De der solid rocket boosters tændte ikke. Så var det om igen, siger hun.
Sådan gik det desværre ikke, da den amerikanske rumfærge Challengers ene løfteraket eksploderede i 1986. Raketten nåede cirka 14 kilometer op i luften, før alle syv besætningsmedlemmer mistede livet i eksplosionen.
Efter ulykken fastslog en kommission, at lave temperaturer på dagen for opsendelsen havde haft indflydelse på uheldet.
Samtidig virkede de gummiringe, der skulle forhindre brændstoflækage, ikke efter hensigten i de kolde temperaturer. Brændstof sivede ud fra den ene løfteraket, hvilket endte med at forårsage eksplosionen.
Nasa har endnu ikke meddelt, hvornår de påtænker at gøre endnu et forsøg med Artemis 1.