En måned efter, at de internationale styrker trak sig ud af Afghanistan og efterlod Taliban med magten, er der nu så stor mangel på lægehjælp, at nødhjælpsorganisationerne ikke længere kan følge med.
Der mangler nemlig både medicin, udstyr og personale i det afghanske sundhedsystem, som kæmper for at holde sig oven vande uden international økonomisk støtte.
Det fortæller Merete Engell, som er sygeplejerske og HR-koordinator i Læger Uden Grænser og med til at koordinere organisationens indsats i Afghanistan.
- Vi ser et sundhedssystem, der er på kanten af at ryge i afgrunden. Sundhedssystemet i Afghanistan har i årevis været støttet udefra med økonomiske midler, og den støtte er nu blevet trukket fra regeringer og andre organisationer, hvilket gør, at det ikke kan køre rundt.
Flere underernærede børn, end der er plads til
For Læger uden Grænser, som opererer i fem af Afghanistans 34 provinser, betyder den nuværende situation, at deres projekter bliver oversvømmet af patienter, der ikke kan få behandling i Afghanistans eget sundhedsvæsen.
I Herat-provinsen er tilstrømningen af underernærede børn lige nu på 200 procent af den normale kapacitet, fortæller Merete Engell.
- Lige nu kommer der omkring 90 til 100 børn ind om dagen, hvilket er rigtigt mange. Det er ikke, fordi der nødvendigvis er sult i området, men det er, fordi den økonomiske situation er så dårlig, og der er manglende adgang til sundhedshjælp.
I Herat har Læger uden Grænser sengepladser til 60, men indlægger i øjeblikket mellem 120 og 160 om dagen.
- Det er et af de steder, hvor vi virkelig bliver nødt til at udvide vores kapacitet for at kunne tage imod alle de patienter, der er, siger Merete Engell.
- Det samme ser vi i Helmand-provinsen, hvor vi kører det store provinshospital. Her har vi langt flere patienter i skadestuen hver dag, simpelthen fordi alle sundhedsfaciliteterne omkring ikke fungerer længere.
Hvem skal leve, og hvem skal dø?
Det er ikke kun det afghanske sundhedsystem, som lider hårdt under fraværet af international støtte.
I de sidste mange år har hele Afghanistans økonomi været dybt afhængig af den internationale hjælp, som nu er forsvundet.
Ifølge Verdensbanken består hele 40 procent af landets bruttonationalprodukt, bnp, af støttekroner fra udlandet.
Men efter Taliban tog magten i landet i august måned, har Vesten frosset internationale midler, heriblandt penge, som Afghanistan ellers ville have haft adgang til via Verdensbanken og den internationale valutafond, IMF. Det skriver BBC.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO har den manglende støtte betydet, at Afghanistans største sundhedsprojekt, Sehetmandi, står uden finansiering, og at tusinder af klinikker som følge har måtte lukke eller nedskalere i løbet af den seneste måned.
- Dette tvinger sundhedsmedarbejdere til at træffe svære beslutninger om, hvem de skal redde, og hvem de skal lade dø, lød det i sidste uge i en udtalelse fra WHO's generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus.
Den nuværende situation går ikke bare ud over helt grundlæggende sundhedsydelser, lyder det fra WHO, men rammer også landets akutberedskab, polio-bekæmpelse og corona-vaccinationsindsats.
Ifølge organisationen står Afghanistan overfor en "umiddelbar humanitær katastrofe", hvis ikke det internationale samfund griber ind og genoptager støtten.
En følelse af desperation
Manglende sundhedsydelser er dog intet nyt i Afghanistan.
Sundhedssituationen i landet, og det system, der har skullet dække det, har været katastrofalt i mange år – også før det seneste magtskifte, fortæller Læger uden Grænsers Merete Engell.
- Jeg tror, der er en følelse af desperation.
- Det har allerede været et sundhedssystem, der har skullet fungere i baggrunden af en væbnet konflikt, dårlig økonomi og fattigdom. Og den situation er bare blevet værre nu. At al den her udenlandske økonomiske støtte er blevet trukket, gør jo bare, at flere og flere steder lukker. Og det bidrager til den desperation, som afghanerne føler lige i øjeblikket.
Siden Talibans magtovertagelse er den økonomiske og humanitære situation i landet blevet forværret. Mange har mistet arbejdet, og inflationen er steget voldsomt. Ifølge FN's Verdensfødevareprogram har kun fem procent af landets befolkning dagligt nok at spise.
Også det afghanske banksystem står overfor et muligt kollaps, advarede chefen for den afghanske centralbank i går.
Ved en donorkonference i midten af september fik FN dog indsamlet løfter om donationer på en milliard dollar - 6,4 milliarder danske kroner - der skal holde støtteprogrammer i Afghanistan i gang. Pengene skal i særlig grad gå til sundhedsydelser, men også vand og sanitation til millioner af afghanere, oplyser FN.