Flere sydkoreanske adopterede herhjemme er muligvis blevet tvangsadopteret på falske grundlag og løjet overfor af adoptionsbureauerne.
Det vil flere partier nu have undersøgt til bunds.
DR Nyheder har tidligere kunnet berette om flere sager, hvor der er mistanke om ulovlig adoption.
Blandt de sager er danske Louise Kwangs. Det sydkoreanske adoptionsbureau Korean Social Service (KSS) løj hende forældreløs og forfalskede hendes baggrundsoplysninger for at gøre adoptionsprocessen nemmere.
Men Louises sag er langt fra enestående. Horisont fortæller i denne uge om en adoptionsskandale, der er havnet på øverste politiske niveau i Sydkorea.
Vil sætte skub i debatten
Peter Møller, der er medstifter af organisationen Danish Korean Rights Group (DKRG), har siden august sidste år samlet over 300 sager, hvor der er mistanke om ulovlig adoption.
Det har ført til, at de sydkoreanske myndigheder nu vil undersøge, om bortadoptioner til blandt andet Danmark er sket på et fejlagtigt eller mangelfuldt grundlag.
Peter Møller og DKRG håber på, at den undersøgelse vil sætte skub i debatten herhjemme.
- Vi håber, at kommissionsundersøgelsen i Sydkorea kan være med til, at der foretages en ekstern undersøgelse af adoptioner i Danmark, på samme måde som det er tilfældet i Norge, siger han.
I Norge meldte regeringen i fredags ud, at landet igangsætter en ekstern undersøgelse af udenlandske adoptioner.
Undersøgelse i gang
DR Nyheder har spurgt socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan hun forholder sig til Norges undersøgelse af adoptionerne. I en mail skriver ministeren:
- Ligesom en række andre lande er vi også i Danmark i gang med en undersøgelse af adoptioner tilbage i tiden.
- Konkret foretager Ankestyrelsen en undersøgelse af adoptioner fra Sydkorea til Danmark i 70’erne og 80’erne for at belyse, hvordan den danske adoptionsformidling herfra foregik i perioden.
Fordi adoption hører under socialområdet, er det Ankestyrelsen, der står for undersøgelsen.
I en mail til DR Nyheder skriver Ankestyrelsen, at ”undersøgelser af denne karakter og af dette omfang kræver generelt en omfattende indsamling af både historisk materiale fra de daværende aktørers arkiver samt information fra udenlandske organisationer og myndigheder om de regler og procedurer, der gjorde sig gældende i Sydkorea på dette tidspunkt”.
Vil have afklaring
Både SF, Alternativet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne vil nu tage sagerne op i Folketingets socialudvalg og stille spørgsmål til socialministeren om, hvad der præcis er sat gang i, og om Ankestyrelsens undersøgelse er god nok og bred nok. Det oplyser partiernes socialordførere til DR Nyheder.
- Det er positivt, at Norge har sat gang i en ekstern undersøgelse, og det er også noget, vi vil tage en samtale med ministeren om, siger Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance og næstformand i socialudvalget.
Partierne vil have svar på, hvorfor Ankestyrelsen ikke har medtaget flere lande end Sydkorea og flere årtier end 1970'erne og 1980'erne.
Ifølge Alternativet bør man kigge på, hvordan den norske undersøgelse er designet med henblik på at udvide undersøgelsen herhjemme.
- Undersøgelsen bør også se på de sidste par årtier, hvis der har været adoptioner i de senere år, lyder det fra Alternativets socialordfører, Torsten Gejl.
Minister afviser ikke bredere undersøgelse
Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil ikke afvise, at der skal mere til end den igangværende undersøgelse.
- Jeg skal som forholdsvis nyudnævnt minister kende alle kanterne i sagen og mødes med de personer, det drejer sig om, før jeg kan sige mere om, hvad der skal til, lyder det fra ministeren.
Også Radikale Venstre og Konservative vil afvente den igangværende undersøgelse, inden de tager stilling til, om der behov for at granske sagerne yderligere. Det oplyser partiernes socialordførere til DR Nyheder.
Venstres socialordfører, Anni Matthiesen, ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt, men vil bringe spørgsmålet op blandt regeringens socialordførere.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialordførerne fra Socialdemokratiet, Moderaterne og Nye Borgerlige.