Der var engang, hvor de fleste tyske politikere vendte sig mod oprustning og kun nødigt brugte penge på militær. Og der var engang for ikke så længe siden, hvor de fleste tyskere havde det på samme måde.
Nu har politikerne i Berlin vedtaget det største forsvarsbudget siden 1992. I konkrete tal de største militære udgifter nogensinde.
Næsten 72 milliarder euro vil Tyskland bruge på forsvar i år. Det svarer til 537 milliarder danske kroner.
- Ikke bare er vi nødt til at kunne hjælpe Ukraine med at forsvare sig. Det er også i vores egen langsigtede forsvarsinteresse, sagde den tyske kansler, Olaf Scholz, da han sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) i denne uge tog første spadestik til en ny ammunitionsfabrik i det vestlige Tyskland.
Og tyskerne er med på den. Mere end to tredjedele (68 procent) af de adspurgte i en ny måling fra analyseinstituttet PwC støtter beslutningen om at øge landets militære udgifter og mener, de er nødvendige for, at Tyskland kan forsvare sig.
Storforbrug i økonomisk krise
Den store vilje til at bruge flere penge på forsvar er bemærkelsesværdig, fordi Tyskland befinder sig i en økonomisk krise. Som den eneste af verdens førende økonomier skrumpede den tyske sidste år i stedet for at vokse.
Og der er ikke udsigt til bedring. En ny prognose ventes i næste uge at vise, at det hidtidige skøn på en beskeden vækst på 1,3 procent i år ikke holder. Tysk økonomi vil formentlig kun vokse med sølle 0,2 procent.
- Dramatisk ringe, lød den ærlige kommentar fra økonomiminister Robert Habeck.
Men det er altså ikke forsvaret, politikerne vil spare på. Og af de rekordmange 72 milliarder euro vil de 52 af dem komme fra det almindelige statslige budget.
De sidste 18 milliarder kommer fra en særlig fond på hele 100 milliarder euro, som Tyskland oprettede, for lånte penge, umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
Den blev til efter en tale, kansler Scholz holdt tre dage efter invasionen. Scholz indvarslede et Zeitenwende – et historisk, sikkerhedspolitisk opgør med årtiers tysk pacifisme og militær tilbageholdenhed.
Næststørste donor af hjælp
Siden har hans regering haft svært ved at indfri de store løfter og bruge de mange penge. Bureaukrati og politisk træghed og mangel på kapacitet i den tyske rustningsindustri har forsinket den store forvandling.
Alligevel er Tyskland – uden at det har påkaldt sig større international opmærksomhed - blevet den næststørste donor til Ukraines krig mod Rusland. Det er nu kun USA, der yder Kyiv større hjælp end tyskerne.
Ifølge det anerkendte Institut für Weltwirtschaft i Kiel, IfW, har Tyskland for længst overhalet Storbritannien som donor og har givet Ukraine militær bistand for langt mere end dobbelt så meget som briterne.
Så store har de tyske bidrag været, at tyskerne nu selv har for få artilleri- og raketsystemer og kampvogne. Det har skabt fornyet frygt i Tyskland for, om landet faktisk er i stand til at forsvare sig.
'Krigsdueligt forsvar'
I denne uge fik det den konservative forsvarsordfører, CDU's Roderich Kiesewetter, til at foreslå at afsætte et nyt, endnu mere svimlende stort beløb til det, kansler Scholz har sagt skal blive Europas største konventionelle hær.
- Det er jo nu fuldstændig klart, at vi har brug for 300 i stedet for 100 milliarder euro for at gøre forsvaret krigsdueligt, sagde den konservative forsvarsordfører til avisen Süddeutsche Zeitung.
”Krigsdueligt”.
Hvis en fremtrædende tysk politiker for bare et par år siden havde sagt, at det var nødvendigt at gøre det tyske forsvar kriegstüchtig, så var han eller hun blevet mødt med en storm af protester.
Men Tyskland er ikke som for et par år siden. Europa er i krig, strømmen af billig, russisk gas flyder ikke længere, og den indbringende handel med Kina er afløst af et kæmpe handelsunderskud og politiske spændinger.
Og så har landet ikke mindst fået en rødmosset, kontant og usædvanlig direkte forsvarsminister, som har advaret tyskerne om, at de risikerer et russisk angreb på et NATO-land indenfor få år. Og at også Tyskland derfor er tvunget og nødt til at blive - ja, det var ham, der brugte udtrykket først - ”krigsdueligt”.
Den socialdemokratiske forsvarsminister Boris Pistorius er i dag Tysklands ubestridt mest populære politiker. Det er han blevet på trods af – eller måske netop fordi – han i klar tale har overbevist tyskerne om, at deres hær måske ikke er i stand til at forsvare landet efter årtiers nedskæringer og personaleflugt. Siden 1991 har Bundeswehr mistet næsten to ud af tre af sine ansatte.
I dag indleder 50 stats- og regeringschefer sammen med hundreder af diplomater, militærfolk og forskere fra hele verden en årlig, tre dages sikkerhedspolitisk konference i München.
Her er det ikke kun de mange tilrejsende udenlandske deltagere, men også nogle af værterne, der stadig er ved at vænne sig til, at Tyskland i et svimlende tempo er ved at blive en militær stormagt i Europa, ja i Verden.