Manden bag den populære Facebook-gruppe Humans of New York har skrevet et åbent brev til den republikanske præsidentkandidat Donald Trump, der i skrivende stund er blevet ’liket’ over 850.000 gange og delt mere end 500.000 gange.
- Hr. Trump, jeg prøver, så godt jeg kan, på ikke at være politisk. Jeg har nægtet at interviewe adskillige af dine kandidat-kollegaer. Jeg ville ikke risikere at miste personlig goodwill, fordi det kunne se ud som om, jeg tager stilling i et samtidigt valg. Jeg tænkte, at 'timingen måske ikke var den rigtige.' Men jeg indser nu, at der ikke er noget perfekt tidspunkt at tage afstand fra vold og fordomme. Tidspunktet er altid nu. For lige som millioner af amerikanere har jeg indset, at det at protestere mod dig ikke er en politisk beslutning. Det er en moralsk beslutning.
Sådan indleder Brandon Stanton, stifteren af den populære Facebook-gruppe, Humans of New York, sit åbne brev til Donald Trump.
Normalt lægger han opslag med historier og billeder af ganske almindelige newyorkere op på siden, men med det åbne brev til Donald Trump er han denne gang gået i en anden retning.
Normalt får et opslag på Facebook-siden omkring 100.000 likes, men det åbne brev til Donald Trump er for alvor gået viralt på ganske få timer.
- Jeg har set dig retweete racistiske billeder. Jeg har set dig retweete racistiske løgne. Jeg har set dig tage 48 timer om at afkræfte et hvidt overherredømme. Jeg har set dig opfordre til vold og lovet at 'betale sagsomkostningerne' for dem, der begår vold for din regning.
Og sådan fortsætter tonen i det åbne brev, hvor Donald Trump desuden får at vide, at han ikke er en, der 'forener', og at han ikke er 'præsidentiel'.
Læs hele det åbne brev herunder.
https://www.facebook.com/humansofnewyork/posts/1207382856002479