Omkring 700 oprørere og civile trækker sig ud af byen Homs i det vestlige Syrien.
De cirka 300 oprørere og 400 civile familiemedlemmer blev evakueret som en del af en aftale om våbenhvile mellem den syriske præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker og oprørerne i Homs.
Busser fyldt med syriske oprørere fra især Al-Nusra gruppen - også kaldet den syriske Al-Quada gruppe, blev kørt ud af det vestlige distrikt Al-Waer i Syriens tredjestørste by Homs, hvor nogle af de første protester mod den syriske regering startede i 2011.
Den syriske by er kendt som "revolutionens hovedstad" og er nu igen under regeringens kontrol for første gang, siden krigen brød ud
FN overvågede processen, som førte Al-Nusra krigerne og deres famlier til området Idlib, der stadig er under oprørernes kontrol. Homs guvernør, Talal al-Barazi, er tilfreds med evakueringen af oprørerne.
- Dem, der ikke bliver evakueret, skal ifølge kravene fra forsoningsaftalen overgive deres våben og vil blive tilgivet, siger han.
Moderate oprørsgrupper, der har accepteret våbenhvilen, forventes at blive tilbage i Homs, men evakueringen er et slag mod den syriske opposition, fordi det giver regeringen kontrol over en by, der engang var centrum for opstanden mod præsidenten.