6 ting, du skal vide om det islandske vulkanudbrud

Vulkanudbrud er slet ikke usædvanlige i Island.

Både i 2021, 2022 og tidligere i år har der været mindre udbrud.

Men dette udbrud, hvor magmaen i nat blev slynget helt op til 100 meter i luften, er større, fortæller Rikke Pedersen, der er bor i Island og er leder af Nordisk Vulkanologisk Center.

- De tre udbrud, vi har haft siden 2021, var langt, langt mindre. Det er et voldsomt udbrud, der er startet her, siger Rikke Pedersen.

Island ligger på en del af Den Midtatlantiske Ryg, hvor de tektoniske plader, der huser henholdsvis Amerika og Europa, bevæger sig fra hinanden med en fart på cirka to centimeter om året.

Det medfører en hel masse vulkansk aktivitet. Island har derfor masser af vulkaner og oplever med jævne mellemrum jordskælv og udbrud.

I begyndelsen af af november i år rystede tusindvis af små jordskælv så Reykjanes-halvøen, og 11. november blev havnebyen Grindavik evakueret, da en underjordisk sprække fyldt med magma spredte sig under byen og nærmede sig overfladen.

- Vi troede, at det ville komme for seks uger siden eller deromkring, men der var skorpen åbenbart stærk nok til at tilbageholde presset fra magmaen, der presser på nedefra, fortæller Thomas Find Kokfelt, seniorforsker ved det geologiske datacenter GEUS.

I løbet af de seneste uger er presset dog vokset i undergrunden, og ved 21-tiden i går aftes udløste en ny række af jordskælv så udbruddet.

Der er ikke meldinger om tilskadekomne i forbindelse med vulkanudbruddet, men folk opfordres til at holde sig på behørig afstand af lavastrømmen.

Lavaen har pt ikke kurs mod byen Grindavik, der ligger omkring tre kilometer fra det sydligste af udbruddet.

Eksperter advarer dog om, at vulkansprækker kan vise sig uden varsel langs den underjordiske magmatunnel, der passerer lige nord for Grindavik.

Udbruddet medfører også, at en masse gasser fra den smeltende klippemasse slippes løs.

Derfor advarer Islands vejrtjeneste om, at der fra i aften og til i morgen tidlig er risko for luftforurening i hovedstaden, Reykjavik.

Senere skulle vinden dog føre gasserne væk fra bebyggede områder.

De 3.800 beboere i Grindavik blev evakueret 11. november og har siden da ikke måttet overnatte i deres hjem.

Mange bor hos venner, familie eller andre steder, men ifølge borgmesteren i Grindavík, Fannar Jonasson, har 100 familier fra Grindavík et akut boligproblem, som man nu forsøger at løse.

Umiddelbart har lavaen ikke kurs mod Grindavik, der blandt andet huser en vigtig fiskerihavn, fortæller Rikke Pedersen.

- Lavaen bevæger sig stadigvæk overvejede mod øst og nordøst, og det er godt for Grindavik, som ligger umiddelbart syd herfor, siger Rikke Pedersen.

Vest for udbruddet ligger også et Svartsengi, et geotermisk kraftværk, der forsyner halvøen. Her er myndighederne i gang med at bygge jordvolde, der skal bortlede eventuelle lavastrømme.

Ifølge RUV arbejder man stadig på at gøre voldene færdige, men myndighederne melder, at man er så godt som klar.

Tomas Mar Sigurdsson, administrerende direktør for HS Energy, siger, at selve værket umiddelbart er ret sikkert, men at rørene kan være i fare, hvis lavastrømmen spreder sig meget langt.

Ifølge den islandske vejrtjeneste er kraften fra udbruddet stilnet voldsomt af siden i nat.

- Lavastrømmen er faldet betydeligt og er nu omkring en fjerdedel af, hvad den var i begyndelsen, lyder det i en varsling på Iceland Met Offices hjemmeside.

Også den lodrette lavasøjle, der står op fra udbruddet, er stilnet af. I nat var den 100 meter på det højeste, nu er de højeste sprøjt på 30 meter.

Geofysiker Benedikt Ofeigsson siger i RUV, at det er svært at spå om, hvor længe udbruddet vil vare ved.

- Vi har eksempler på udbrud, der spænder fra blot et par timer eller dage til seks måneder i dette område. Så vi må vel bare vente og se, siger han.

Den lokale politichef siger, at det er usikkert, om Grindaviks borgere kan komme tilbage til deres huse til jul.

Samme vurdering kommer fra Rikke Pedersen fra Nordisk Vulkanologisk Center.

- Det er nok ikke det scenarie, som vi kan forestille os nu, siger hun.

Ved Eyjafjallajökull-udbruddet i 2010 røg vulkansk aske op i atmosfæren og medførte, at man måtte lukke for flytrafikken over store dele af den nordlige halvkugle.

Det vil ikke ske denne gang, siger Rikke Pedersen.

- I forbindelse med det her udbrud vil der ikke være problemer for flytrafikken, siger hun.

Ved dette udbrud er bjergarterne i undergrunden nemlig af en grovere beskaffenhed end ved udbruddet i 2010, og derfor vil asken ikke blive ført så langt væk, forklarer vulkanologen.

Icelandair skriver i en pressemeddelelse, at som situationen er nu, påvirker udbruddet ikke flyafgange.