Præsident Macron har inviteret Trump i anledning af 100-året for USA's indtræden i 1. Verdenskrig.
Men mange franskmænd - både politikere og almindelig borgere - siger, at Trump slet ikke "er velkommen".
Her er 5 grunde til, at der er ballade om Trumps besøg i Paris.
Grund 1: Klimaaftalen
Donald Trump er manden, der trak USA ud af den internationale klimaaftale, der blev indgået i netop Paris i 2015.
Derfor protesterer franske miljøforkæmpere og mange politikere - særligt på venstrefløjen, anført af den populære tidligere præsidentkandidat Jean-Luc Mélenchon - over, at Trump nu bliver inviteret til Paris.
Mélenchon erklærer, at Trump slet ikke "er velkommen" i Frankrig, mens kritikerne har indledt en kampagne på de sociale medier under overskriften: "Det er ikke det franske folk, der har inviteret Trump".
De opfatter præsident Macron som dobbeltmoralsk, når han på den ene side inviterer Trump til Paris 14. juli, mens han på den anden side har kritiseret den amerikanske præsident voldsomt for at forlade Paris-aftalen.
Macron har ligefrem opfordret amerikanske klimaforskere til at slå sig ned i Frankrig, og har også fundet på klimasloganet "Make the Planet Great Again", med syrlig reference til Trumps valgslogan, "Make America Great Again".
Grund 2: Bastilledagen
Der er to problemer med timingen for Trumps besøg. For det første deltager den amerikanske præsident i fejringen af den franske nationaldag, Bastilledagen, den 14. juli, fordi nationaldagen falder sammen med 100-året for amerikanernes indtræden i 1. Verdenskrig.
Derfor kommer franske og amerikanske soldater til at marchere sammen på Champs Elysées i Paris.
Men den franske nationaldag er, ja, nu engang meget fransk, og derfor mener mange, at det er upassende, at en amerikansk præsident skal løbe med al opmærksomheden som en slags hædersgæst.
Grund 3: Nice-attentatet
Det andet - og endnu mere følsomme - problem med timingen for Trumps besøg i Frankrig er, at det falder sammen med étårsdagen for terrorattentatet i Nice, hvor 85 mennesker blev dræbt og hundredvis sårede, da en lastbil kørte ind den store menneskemængde, der fejrede Bastilledag på strandpromenaden.
Kort tid efter skrev daværende præsidentkandidat Donald Trump på Twitter: "Endnu et forfærdeligt angreb, denne gang i Nice, Frankrig. Mange døde og sårede. Hvornår lærer vi det? Det bliver kun værre".
https://twitter.com/realdonaldtrump/status/753720863606775809?lang=en
Udsagnet blev opfattet som meget ufølsomt af mange franskmænd - og amerikanere, for den sags skyld - der mente, at Trump udnyttede Niceattentatet til at føre valgkamp i stedet for at kondolere og udtrykke sin støtte til ofrene.
Dét tweet er ingenlunde glemt i Frankrig. Og Trump tager da heller ikke med Macron til Nice, hvor der er mindehøjtidelighed efter militærparaden i Paris.
Grund 4: Festmiddagen
Der er også faldet nogle franskmænd for brystet, at præsident Macron ikke bare inviterer Trump til Bastilledag, mens også afholder en storstilet middag for den amerikanske præsident i Elyséepalæet aftenen inden. Men Macron har sine grunde.
Der er særligt to internationale dagsordener, som Trump og Macron har interesse i at diskutere med hinanden. Den ene er situationen i Syrien.
USA og Frankrig har hver for sig erklæret sig klar til repressalier mod præsident Bashar al-Assad, hvis han som frygtet foretager endnu et kemisk angreb på befolkningen.
Begge præsidenter har også en interesse i at få lagt en dæmper på den eskalerende krise mellem Qatar og golfstatens nabolandene. Der er en forventning om, at USA og Frankrigs præsidenter vil forsøge at indgå en politisk alliance både i forhold til Syrien og Qatar.
Emner som terrorbekæmpelse og konflikthåndtering kommer givetvis til at fylde mere end Macrons forsøg på at Trump til at skifte mening om global opvarmning. Og den franske præsident mener altså, at der skal en middag til for at få ro til at diskutere de dagsordener, uagtet hvad franskmændene måtte mene om det.
Grund 5: Håndtrykket
Tv-billederne gik verden rundt, da Emmanuel Macron og Donald Trump mødtes for første gang i Bruxelles i maj måned. Den franske præsident knugede sin amerikanske kollegas hånd så hårdt, at knoerne blev hvide.
To gange forsøgte Trump at slippe Macrons hånd, viste billederne.
Det var en diplomatisk nævekamp, som Frankrigs præsident bagefter beskrev som "et sandhedens øjeblik" over for den franske avis, Le Journal du Dimanche: "Mit håndtryk med ham er ikke uskyldigt", kroede den franske præsident sig, "man bliver nødt til at vise, at vi ikke vil komme med små indrømmelser - selv symbolske af slagsen".
Mens nogle jublede over Macrons kækhed, så mente andre, at det var lidt til den småpinlige side, at deres præsident kommenterede sit eget håndtryk. Derfor vil en del af opmærksomheden samle sig om netop dét i Paris til juli: Hvem er - på alle måder - stærkest af de to?