Frygten for en decideret krig mellem Iran og USA har ulmet siden 1979, hvor den amerikanske ambassade i Teheran blev stormet, og flere ansatte blev taget som gidsler.
Faktisk har det flere gange udviklet sig til konfrontation.
Men med likvideringen af den iranske topgeneral Qassem Soleimani har USA's præsident, Donald Trump, åbnet for en voldsom eskalering af konflikten med Iran.
Begge hans forgængere i præsidentembedet har tidligere afvist at dræbe netop Soleimani - af frygt for, at det ville kunne udløse åben krig.
Herunder kan du få en forståelse af, hvorfor spændingerne mellem USA og Iran er så stærke.
Hvorfor eskalerer konflikten lige nu?
Siden Donald Trump blev præsident, er konflikten mellem USA og Iran virkelig spidset til. Han trak lynhurtigt USA ud af en meget omtalt atomaftale med Iran, der havde til hensigt at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe.
Samtidig genindførte USA hårde økonomiske sanktioner mod et i forvejen presset Iran, så landet nu er under det største sanktionsregime nogensinde, fortæller Rasmus Christian Elling, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale studier på Københavns Universitet og Iran-forsker:
- Det handler kort sagt om at få overherredømmet i Mellemøsten og området omkring Den Persiske Golf. Iran mener, at de har en naturlig ret til at udøve magt i regionen som en regional stormagt. På den anden side har vi USA's allierede Israel og Saudi-Arabien, der mener, at Iran er roden til alt ondt i Mellemøsten og kilde til konflikter, siger han.
Hvordan har konflikten mellem USA og Iran udviklet sig?
For at forstå konflikten mellem USA og Iran bør man gå 40 år tilbage i tiden. I 1979 gennemførtes den islamiske revolution i Iran, der betød, at landet gik fra at være et vestligt orienteret monarki med shah Pahlavi i spidsen til en islamisk republik under ayatollah Khomeini.
- Den iranske revolution i 1979 var blandt andet et oprør mod det tætte bånd mellem den daværende hersker, shahen af Iran, og USA. Det hang sammen med Den Kolde Krig, hvor USA støttede Iran for at inddæmme kommunismen. Da den islamiske revolution blev gennemført, var det med krav om at skubbe USA ud af hele regionen.
- Det er egentlig et mål, som iranerne stadig forfølger på forskellige måder og stadig kræver gennemført. De håber, at USA vil forlade regionen og stoppe med at belejre regionen med militærbaser hele vejen rundt om landet, siger Rasmus Christian Elling.
Hvorfor er det så vigtigt for USA at være til stede i regionen?
Nogle af de mest alvorlige konfrontationer mellem USA og Iran har haft det strategisk vigtige Hormuz-stræde som omdrejningspunkt. Et smalt stræde, der forbinder Den Persiske Golf med resten af verden, og som har enorm betydning for oliehandlen.
- USA mener at have en række vitale interesser her og har tilladt sig selv at intervenere i Iran og i regionen. Faktisk helt tilbage til 1953, hvor CIA væltede en meget folkekær premierminister i Iran, fordi han havde tilladt sig at nationalisere Irans olie, siger Rasmus Christian Elling.
Siden har USA blandet sig i mellemøstlig politik ad flere omgange.
- Det har vi set med invasioner i Irak og Afghanistan i kølvandet på terrorangrebet 11. september. Siden har amerikanerne ment, at de skulle beskytte deres interesser med en kraftig militær tilstedeværelse og med tætte bånd til Saudi-Arabien, der også har oprustet i perioden, siger Rasmus Christian Elling.
Hvad er de hårdeste konfrontationer?
I foråret tog spændingerne mellem USA og Iran til, og amerikanerne følte sig nødsaget til at sende hangarskibet ’USS Abraham Lincoln’ og B-52-bombefly til Den Arabiske Golf.
Det medførte, at fire olietankere, to saudiske, et norsk og et japansk, blev saboteret. I sidste ende tweetede Donald Trump følgende:
- Hvis Iran starter med at kæmpe, så vil det være den officielle afslutning på Iran. Prøv aldrig at true USA, skrev han.
Ifølge Rasmus Christian Elling er de to landes lister over beskyldninger mod hinanden efterhånden alenlange.
- Der er mange grunde til, at iranerne mener, at USA er den største fjende. Det går tilbage til støtten til shahen før revolutionen, men det er også på grund af forskellige amerikanske handlinger siden. USA støttede blandt andet Saddam Hussein under Iran/Irak-krigen fra 1980 til 1988, der kostede op mod 200.000 iranere livet.
- Og så skød amerikanerne et passagerfly ned i Den Persiske Golf i 1988, hvor mange (290, heriblandt 66 børn, red.) uskyldige iranere blev dræbt. Oveni kommer så sanktionerne, støtte til væbnede oprørere i regionen, cyberkrigsførsel, propaganda. Listen er lang. Og det samme vil amerikanerne sige om iranernes handlinger, siger Rasmus Christian Elling.
Hvad sker der nu?
Iran har truet med gengældelse, og dermed kan konflikten eskalere yderligere. Men der kan gå noget tid, før iranerne beslutter sig for, hvordan de vil hævne sig, vurderer Rasmus Christian Elling.
- USA's handling er ude af proportioner. Det er sjældent, at man går ind og snigmyrder et andet lands næsthøjeste militære figur i fredstid. Det er både ulovligt under international ret og uden fortilfælde.
- Derfor vil iranerne svare igen med en handling, der formentlig også kommer til at skubbe til proportionerne. Men de har ikke travlt. De føler, at det er en krig, der er i gang. De har de sidste 40 år øvet sig på at lave gengældelsesaktioner og tage deres tid til at vælge de mål, de mener vil ydmyge USA bedst muligt, siger Rasmus Christian Elling.