I tre årtier har det konservative Partido Popular (PP) og det socialistiske PSOE på skift haft regeringsmagten i Spanien.
Men topartisystemet blev sprængt ved valget søndag, da to nye partier - det venstreorienterede Podemos og det liberale Ciudadanos - tilsammen fik omkring en tredjedel af pladserne i parlamentet.
Resultatet efterlader Spanien i ukendt farvand, når de politiske partier nu skal i gang med tælle mandater for at se, hvem der kan danne regering.
- Det er en fuldstændig mudret parlamentarisk situation, der tegner sig, siger Morten Rievers Heiberg, professor ved Københavns Universitet og ekspert i spanske forhold.
Her følger fire mulige scenarier:
1. Konservativ mindretalsregering
Den spanske regeringsleder Mariano Rajoy og PP mistede hver tredje af deres pladser i parlamentet ved valget, men partiet er stadig Spaniens største.
Rajoy har tilkendegivet, at han vil forsøge at danne en ny regering, men det bliver særdeles svært. Før valget var der udsigt til, at PP kunne opnå flertal med hjælp fra det liberale Ciudadanos. Men Ciudadanos skuffede en smule i forhold til meningsmålingerne, så selvom partiet går sammen med PP mangler der stadig mandater.
- Rajoys muligheder for at skabe en stabil regering er begrænset. Han havde måske haft forhåbninger til, at Ciudadanos ville blive stærke nok til at føre Rajoy igennem til en form for stabilt parlamentarisk grundlag, men det er der ikke noget, som tyder på, siger Morten Rievers Heiberg.
2. Oppositionen tager magten
Spaniens traditionelle venstrefløjsparti PSOE fik det dårligste valg nogensinde i går. Men til forskel fra Mariano Rajoy, så har PSOE's leder, Pedro Sanchez, en mere realistisk mulighed for at skrabe mandater nok sammen til et flertal.
Det kræver først og fremmest, at PSOE kan blive enige med valgets store overraskelse, protestpartiet Podemos. Skulle det lykkes - og det er langt fra givet - mangler venstrefløjen dog stadig nogle taburetter, som skal findes blandt de regionale partier, som fik plads i parlamentet ved valget.
Dermed bliver regionen Catalonien, hvor et flertal i lokalparlamentet ønsker selvstændighed, kastet ind i ligningen - med yderligere mudder til følge.
- Det er et næsten umuligt puslespil, der skal lægges, konkluderer Morten Rievers Heiberg.
Teoretisk kunne PSOE også gå sammen med Podemos og Ciudadanos i en "taber-koalition" - noget, der skete i nabolandet Portugal i sidste måned.
3. Den brede koalition
De to gamle partier i Spanien, PP og PSOE, kunne vælge at følge tyskernes eksempel og løse en fastlåst, parlamentarisk situation med en bred koalitionsregering.
Spanien har ingen tradition for brede koalitioner, og tonen mellem Spaniens partier har været meget hård i valgkampen. Danmarks ambassadør i Spanien, John Nielsen, fornemmede dog en anden stemning i går, da valgresultatet stod klar.
- Det, man kunne høre i aftes fra de forskellige partiledere, var ønsket om dialog, ønsket om forsoning, ønsket om brede aftaler - noget, som overhovedet ikke har været fremme i valgkampen. Nu må vi se, hvor langt det bærer, siger John Nielsen.
4. Nyvalg
En temmelig oplagt løsning på det politiske rod i Spanien er, at der ikke kommer nogen løsning: At det ikke lykkes at danne en regering.
- Så siger forfatningen, at vi skal have nyvalg om to måneder. Så der kan vi stå her igen og snakke om, hvad der så skal ske, siger professor Morten Rievers Heiberg.