Flere end 2.560 migranter er reddet på Middelhavet i de seneste fire dage.
Det oplyser FN's migrationsagentur, IOM.
- 34 lig er bjærget, tilføjer Flavio Di Giacomo, der er talsmand for IOM, på Twitter.
26 omkomne migranter blev bjærget, da en båd fredag fik problemer. Det oplyser en unavngiven talsmand for FN's flygtningehøjkommissær.
64 af bådens passagerer overlevede.
- Der kan stadig være nogle savnede, men det ved vi ikke, før vi har talt med de overlevende, siger talsmanden.
På Facebook omtaler EU's flådeoperation, Sophia, en "hård dag".
Sophias fartøj havde en helikopter. Den fik øje på synkende gummibåde med passagerer, der faldt i vandet.
Siden august er der kommet betydelig færre flygtninge til Italien fra Middelhavet Men der laves stadig jævnligt redningsoperationer.
Ifølge IOM er flere end 2.800 personer omkommet, mens de har forsøgt at krydse Middelhavet i år.
/ritzau/dpa