Det er snart to uger siden, at de omkring 100.000 borgerne i den libyske kystby Derna bogstavelig talt blev overrumplet af en stor flodbølge, der skyllede igennem byen, og rev både huse, biler og personer med sig.
Et usædvanligt kraftig regnvejr i området betød et enormt pres på to dæmninger i nærheden af Derna, som til sidst kollapsede.
Der er ikke præcise tal endnu, men de fleste enige om, at de omkommende og savnede skal tælles i tusindvis.
Men der er også tusindvis af mennesker, der nu står tilbage i den ramponerede by, uden den hverdag og det liv, de havde før. En af dem er 16-årige Heba.
Frygter lærerne er døde
- Vi har forladt vores lejlighed, fordi den kan falde sammen hvert øjeblik det skulle være. Nu bor vi hos mine bedsteforældre i deres lejlighed.
- Jeg ved ikke, hvor vi skal tage hen, måske vi skal ud og købe et nyt hus, siger Heba.
Det er P1 Orientering, der har fået en kontakt til den 16-årige pige. Den sidste tid har hun løbende sendt små lydbeskeder, når der har været overskud til det og internettet i byen fungerer.
- Ingen her i Derna har det godt, lyder det fra Heba på en af lydbeskederne.
En af de ting, som betyder mest for Heba er hendes skolegang - og hun drømmer om at blive advokat.
Derfor betyder det også meget for hende, at hendes skole har været lukket siden oversvømmelsen ramte byen.
- Jeg ved ikke hvornår vi kan starte i skole igen, men skolen er vigtig for mig, så det er et stort problem for mig, at jeg ikke ved, hvornår den starter igen, siger hun.
Forsmag på klimakatastrofer i Afrika
På Center for Afrikastudier på Købehavnsuniversitet sidder lektor Stig Jensen.
Han har i årevis blandt andet forsket i klimaudfordringerne i Afrika, og han peger på, at Hebas historie er et godt billede på, hvad klimakatastrofer kan betyde for borgerne i fattige lande som Libyen.
- Det her viser, at der er store konsekvenser ved klimakatastrofer i Afrika. Det giver mange udfordringer og problemer på individniveau og samfundsmæssigt.
- Her gælder det ikke kun at komme sig oven på en flodbølge, men også at forholde sig, hvordan ser samfundet ud bagefter? Er der lærere, er der en skole og hvad er langtidskonsekvenser, spørger han.
Og ifølge Stig Jensen så ligger der en kæmpe opgave foran borgerne i Derna, fordi de ikke kan regne med, at de har en stat i ryggen, der kan klare ærterne for dem.
- Siden Gadaffi (tidligere leder i Libyen, red,) blev dræbt under det Arabiske Forår i 2011, så har Libyen ikke fungeret som en stat, men som en fragmenteret stat.
- Det har stor indflydelse på, hvordan folk lever, og når der så kommer en katastrofe som den her, så kan jeg godt forstå folk er bekymret for, hvordan man får et samfund op at køre igen, siger han.
I Derna er Heba også bekymret for fremtiden, og hun spørger sig selv, hvornår skolen åbner igen. Hun har ikke svaret, men hun ved godt, hvorfor den er lukket,
- Skolen er lukket, og helt ærligt, så skyldes det nok, at der ikke er nogle lærere, og der hellere ikke særlig mange elever tilbage. Måske er de fleste døde, siger hun i en af de lydbeskeder, som hun har sendt fra den ødelagte by.
Hør P1 Orientering her: