Sidste år ankom over 1,25 millioner asylansøgere til EU. Det er mere end dobbelt så mange som året før, oplyser EU's statistiske kontor, Eurostat.
Syriske asylansøgere var med næsten 363.000 den største gruppe. Dermed ankom der dobbelt så mange syriske asylansøgere til EU i 2015 i forhold til året før.
Antallet af asylansøgere fra Afghanistan blev firedoblet og nåede op på 178.000, mens antallet af irakiske asylansøgere blev syvdoblet og nåede op på 121.500, viser tallene fra Eurostat.
/ritzau/