12 mennesker er anholdt under razziaer i Bruxelles. De mistænkes for at forberede angreb, oplyser belgisk tv.
Anholdelserne har fundet sted fredag og lørdag, efter cirka 40 huse var blevet gennemsøgt flere steder i Belgien
Ifølge anklagemyndigheden er i alt 40 blevet afhørt i forbindelse med anholdelserne.
Belgisk politi har de seneste måneder gennemført mange anholdelser af formodede radikaliserede islamister.
22. marts detonerede jihadister bomber i Bruxelles' lufthavn og på metrostationen Maalbeek i hovedstaden. I alt 35 blev dræbt, heriblandt tre gerningsmænd.
/ritzau/Reuters