EU’s ydre grænser skal styrkes, og derfor skal der nu etableres et nyt korps på i alt 10.000 personer, som blandt andet skal hjælpe medlemslandene med at holde styr på deres grænseovergange.
Det står klart, efter et stort flertal i Europa-Parlamentet her til eftermiddag har blåstemplet den aftale, der tidligere på året blev indgået mellem europaparlamentarikerne og EU-landene om at forbedre det fælles agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex.
Der er tale om et stående korps af blandt andet grænse- og kystvagter, der skal kunne træde til og hjælpe, hvis et medlemsland eksempelvis får brug for assistance til at kontrollere sine grænser.
Derudover kan korpset få til opgave at tilbagesende personer fra tredjelande, som er blevet afvist af myndighederne i et medlemsland, og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
Medlemsstaternes ansvar
Frontex har i dag omkring 1.500 grænsevagter til at patruljere EU's ydre grænser.
De første 5.000 korpsvagter skal efter planen være klar om små to år, mens de resterende skal være på plads senest i år 2027.
De enkelte medlemslande er forpligtet til at bidrage med medarbejdere til korpset – Danmark skal i 2027 bidrage med 29 langtidsudsendte og 106 korttidsudsendte personer – og tanken er, at de skal assistere de omkring 100.000 nationale grænsemedarbejdere, som EU-landene har i dag.
Selvom Frontex nu får flere beføjelser og eget budget til kunne købe eksempelvis fly og fartøjer, så er det fortsat de enkelte medlemslande, der har ansvaret for både grænsekontrollen og tilbagesendelserne af folk fra tredjelande.
Derfor skal de bede grænse- og kystbevogtningsagenturet om hjælp, før det træder til.
Bedre rustede til flygtningekrise
Det var formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, der for godt et halvt år siden annoncerede, at der var brug for at styrke den europæiske grænse- og kystvagt og give agenturet mere manøvrerum.
I de seneste år er millioner af flygtninge og migranter kommet til Europa fra især Mellemøsten og Afrika. Og da flygtningekrisen var på sit højeste i 2015, ansøgte mere end 1,25 millioner mennesker om at få asyl i et EU-land.
Selvom antallet er faldet siden da, står migration og flygtninge stadig højt på både vælgernes og politikernes dagsorden inden europaparlamentsvalget. Og EU-landene er blevet kritiseret for, at de endnu ikke er blevet enige om en ny asylpolitik efter tre års forhandlinger.
Men Dimitris Avramopoulos, der er EU-kommissær for migration og indre anliggender, er overbevist om, at EU-landene nu bliver bedre rustede til at håndtere flygtninge- og migrantproblematikken.
Udover de nye beføjelser styrker man også Frontex-samarbejdet med lande uden for EU. I dag kan Frontex kun lave hjemsendelsesaftaler med lande, der grænser op til unionen, men fremover kan agenturet også lave aftaler med lande, der ligger længere væk.
Derudover laver man en reserve, der kan indsættes i nødsituationer.
- Frontex vil på en bedre og mere aktiv måde øge responsen på de migrationsproblemer, vi står overfor, sagde han tidligere på dagen under en debat i Europa-Parlamentet.
Brug for beskyttelse
Dimitris Avramopoulos understregede samtidig, at EU generelt står stærkere, end da flygtningekrisen ramte unionen i 2015.
I dag bliver folk, der ulovligt forsøger at overskride EU’s ydre grænser, eksempelvis registreret i et fælles system, og medlemslandene er blevet bedre til at udveksle informationer.
Den maltetiske europaparlamentariker Roberta Metsola, der har været parlamentets ordfører på sagen, tror også, at de nye ændringer vil styrke EU’s ydre grænser.
- Det skal føre til, at vi får mere sikre grænser, og at vi bedre kan bekæmpe kriminalitet. Og vi skal samtidig sikre, at dem, der har behov for beskyttelse, får det, sagde hun under debatten.
- Hvis vi får en flygtningekrise som den, vi oplevede i 2015, vil medlemslandene med ydre grænse få ekstra personale, så de kan styre grænserne, tilføjede hun.
SF: En 'skrub af'-strategi
Men hos Dansk Folkeparti og ECR-gruppen, som det danske parti er en del af i Europa-Parlamentet, mener man ikke, at de nye tiltag er nok.
- Vi er simpelthen bange for, at der er tale om for lidt – og for sent. Vi frygter, at det er en lappeløsning, der hverken vil tilfredsstille de europæiske borgere eller gøre Schengen-samarbejdet mere sikkert, lød det fra Anders Vistisen, der er Dansk Folkepartis gruppeformand i Europa-Parlamentet.
Heller ikke SF’s Margrete Auken var for, selvom hun er enig i, at EU’s ydre grænser skal styrkes.
- Der bliver lagt alt for meget vægt på den militære del og for lidt på respekten for menneskerettighederne og vores internationale forpligtigelser. Og det er ret forfærdeligt, at korpset ikke har lov til at lede efter skibbrudne, for vi ved, at folk nogen gange tvinges ud i gummibåde, der kun kan holde halvdelen af turen, siger hun.
- Det er en ’skrub af’-strategi, og det er ikke den vej, vi skal gå.