Skal man græsse på uværdige enge, så kan man lige så godt spise op.
Men Danmark havde tirsdag eftermiddag store problemer mod et hidsigt kæmpende tunesisk mandskab, der også var tæt på at løbe med alle tre point.
Kampen endte 0-0 foran 42.925 tilskuere i udkanten af Doha, men var ikke, målt på spil og chancer, den lille sensation, som man på forhånd kunne have gjort det til.
Kort forinden havde Lionel Messi og forhåndsfavoritterne fra Argentina formøblet en tidlig føring mod Saudi-Arabien, en regulær sensation, og mon ikke Kasper Hjulmand havde haft travlt med at pointere, at man til VM ikke har rum til at undervurdere nogen som helst.
Ganske vist befinder vi os i et kolbøtteland efter egne standarder, men begynder resultaterne på den måde at flippe, så bliver det først rigtig gakket.
Det kunne de danske spillere tænke over, mens de trippede ind til en pibekoncert af en anden verden på Education City Stadium.
Som fodboldnation ser vi måske os selv som Nordens brasilianere, men på visse kanter opfattes vi i høj grad som blonde farisæere. Regnbuebindet blev dog i tasken, skrankepaverne vandt, så det i stedet kunne handle om fodbold.
Selv om kærligheden til det danske landshold normalt kører med variabel rente på det hjemlige marked, så frygtede man, at de seneste 24 timers store udsving havde sat sig i hoved og lemmer.
Et hav af tunesere gjorde ikke den følelse mindre aktuel. Efter blot to minutter forsøgte Aissa Laiduoni at amputere Christian Eriksens ben, mens masserne hyldede ham for det.
Den var den slags ild og temperament, et kludetæppe af funky fodboldadresser i startopstillingen, som de danske spillere boksede med.
Al Arabi, CS Sfaxien og Odense Boldklub. Jaja, bare kom an. Det mærkbart nedkølede Education City Stadium fik pludselig brug for ekstra blæsere.
Et mindre ørige vil med al sandsynlighed blive oversvømmet i de kommende dage af ren klimabelastning, men sådan må det være.
Danskerne på udebane
Det danske landshold virkede da også mærkbart stressede med bolden, tuneserne genvandt mere end de tabte, men som første halvleg skred frem, kom danskerne bedre efter det.
I startelleveren havde Kasper Hjulmand givet adgang til blandt andre Rasmus Nissen Kristensen, en bullerbasse fra Brande, der for første gang havde hovedet i landstrænerens døbefond for lidt over et år siden.
I dag asede og masede han derudaf, som han nu kan. Havetraktor, kaningear, fræs.
Sunde raske drenge kan man ikke få nok af. Det er generne, der lader pistolen, men fliden, som trykker på aftrækkeren.
Efter 24 minutter indkasserede han en advarsel med en sen tackling på Aissa Laidouni. Det kunne man varme sig på i larmen, men ellers var der langt mellem de danske højdepunkter.
Kasper Dolberg, en virtuos i lænker, rørte bolden cirka fem gange i første halvleg, mens holdets to topscorere, Joakim Mæhle og Andreas Skov Olsen, havde svært ved at finde plads.
Danmark var så absolut farligst, når Christian Eriksen stod i køkkenet.
Sådan har det trods alt været, siden før regnbuen fik farver, men Kasper Hjulmand lignede en mand i armlægning med sig selv for at finde det rette modtræk i det, som bedst kan beskrives som et inferno.
At Kasper Schmeichel i første halvlegs døende minutter var nødt til at hive en kæmperedning frem på en helt fri Issam Jebali, hjalp ikke på indtrykket.
Heldigvis for Danmark er der en årsag til, at sidstnævnte spiller for OB i Superligaen.
Skidt åbning på anden halvleg
Viseren skulle dog ikke mere end fem gange rundt om klokken efter pausen, før Danmark igen var i problemer.
Aissa Laiduoni, slagteren fra første halvleg, fik en friløber fra midten af banen.
Lykkeligvis for Danmark ramte han sin topfart med samme overbevisning som en Ford Ka i modvind, men signalet var sendt.
Tuneserne bankede på. Tid til slik eller ballade, gutter.
For Danmark måtte Thomas Delaney lade sig udskifte få minutter inden pausen, og det gav plads til en af fanfavoritterne Mikkel Damsgaard.
Den unge mand, der har slidt med både leddegigt og alverdens skavanker siden EM for halvandet år siden, virkede til at være olien, som ville få tandhjulene til at køre.
Det var bare ikke nok for Kasper Hjulmand, der foretog en tredobbelt udskiftning med 25 minutter tilbage.
Ud med Simon Kjær, Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen.
Ind med rambukken Andreas Cornelius, spilfordeleren Mathias Jensen og et af Bundesligaens varmeste navne Jesper Lindstrøm.
Men lige lidt hjalp det, og det var ikke svært at se, hvor det ville bære henad, da Andreas Cornelius fra 30 centimeters afstand fra stregen formåede at heade på stolpen i det, der skulle vise sig at være kampens største, danske chance.
Det vil den med al sandsynlighed også være, når de to næste kampe er spillet, for man har svært ved at forestille sig, at den slags tilbud vil opstå.
Derfor sluttede det, som det begyndte. Kaotisk, til tider forvirrende, og med Danmark i en position, hvor det handler om at række til sig, når buffeten åbner.
Uværdige enge eller ej. Danmark græsser videre.
Lad os håbe, at appetitten er der på lørdag.
Danmark spiller mod Frankrig lørdag den 26. november. Du kan se kampen på TV 2 eller følge opgøret på DR Lyd eller her på DR.dk i vores liveblog.