Regeringen har skruet på lovforslaget om at forbyde afbrænding af eksempelvis koranen.
Det sker efter en periode med høringssvar og debat om forslaget, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse. Blandt andet har Politiforbundets bekymringer haft betydning for ændringerne i forslaget.
Af de mest iøjnefaldende ændringer er blandt andet, at forslaget indskrænkes til at gælde "utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning". I det oprindelige forslag lød det, at loven skulle omfatte "genstande med væsentlig religiøs betydning".
Også beskrivelsen af et trossamfund er blevet præciseret.
Nu afgrænses det til trossamfund, som er registreret som anerkendt efter trossamfundsloven, og Folkekirken.
- Det har været vigtigt for regeringen, at lovforslaget skulle være så præcist som muligt, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
- Vi har valgt at justere lovforslaget, og det har vi blandt andet gjort på baggrund af Politiforbundets høringssvar og bekymring for, om forbuddet med den oprindelige formulering ville være for svært at håndhæve i praksis.
Terrortruslen er skærpet
Planerne om et forbud kom i slutningen af august efter flere hændelser i løbet af sommeren, hvor koraner blev brændt af foran udenlandske ambassader i Danmark.
Afbrændingerne skabte protester i Mellemøsten, og 57 muslimske lande opfordrede Danmark og Sverige til at få sat en stopper for koranafbrændingerne. PET meldte i den forbindelse om en skærpet terrortrussel mod Danmark.
Siden har der blandt andet været et terrorangreb i Bruxelles, hvor to svenskere blev dræbt, som ifølge Peter Hummelgaard understreger, at terrortruslen skal tages alvorligt.
- Derfor sætter regeringen ind over for de systematiske forhånelser, som udelukkende har til hensigt at skabe splid, og som har konsekvenser for Danmarks og danskernes sikkerhed, siger han i pressemeddelelsen.
Ifølge Justitsministeriet har Rigspolitiet mellem den 21. juli og 24. oktober i år modtaget anmeldelser om 483 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark.
Bekymring for kunsten
I slutningen af august fremlagde regeringen det oprindelige forslag om, at det skal være slut med at brænde religiøse skrifter af på offentlige steder.
Det blev af flere kritiseret for at "indskrænke ytringsfriheden" og at være "upræcist" og "tvetydigt".
Flere end 500, blandt andet kunstnere og samfundsdebattører, skrev under på en erklæring mod forslaget. Her lød det i et indlæg fra underskriverne i Berlingske, at forslaget "ikke kun er et angreb mod kunsten, de politiske ytringer og den frie presse, men et angreb mod vores frie, demokratiske samfund".
Netop spørgsmålet om, hvordan kunstværker potentielt vil kunne blive påvirket af loven, har regeringen også taget stilling til.
- Det er angivet i lovforslagets bemærkninger, at kunstværker, hvor den utilbørlige behandling er en mindre del af et større værk, ikke vil være omfattet af forbuddet, lyder en af ændringerne.
Lovforslaget vil blive evalueret over en treårig periode.