En ny brand er brudt ud i Los Angeles: Tusindvis evakueres i nordligvestlig forstad

Mindst 31.000 beboere er blevet beordret til at lade sig evakuere. Yderligere 23.000 er blevet advaret om eventuelle evakueringer.

Der foregår lige nu et stort arbejde for at forsøge at inddæmme branden. Blandt andet er 4.000 brandmænd blevet indsat natten over, lød det i eftermiddag, amerikansk tid, på et pressemøde.

En ny brand er brudt ud i Los Angeles, der de seneste uger har kæmpet med voldsomme naturbrande, som har skabt nærmest apokalyptiske scener.

Hughes-branden, som den nye brand kaldes, startede lige før klokken 11 onsdag lokal tid,

Den raser i et område nær Castaic Lake. En forstad i den nordlige del af Los Angeles, der ligger omkring 64 kilometer nordvest for downtown.

I løbet af de første fire timer har flammerne ifølge Californiens brandvæsen, Cal Fire, brændt over 3200 hektar, skriver The New York Times.

Branden er ifølge CNN klokken 01.00 dansk tid nul procent under kontrol.

Blandt andet voldsomme vinde i området gør slukningsarbejdet svært. Og med den hastighed, det går, brænder ilden et område på størrelse med en fodboldbane hvert 2. til 3. sekund, skriver mediet natten til torsdag.

Rammer i forvejen hårdt prøvede Los Angeles

På et pressemøde onsdag eftermiddag lokal tid blev det gjort klart, at branden kommer oveni en i forvejen hårdt prøvende periode for både myndigheder og beboere i Los Angeles.

- Normalt er min kontor, i Sacramento, men jeg har fundet det nødvendigt, at bruge min tid her i Los Angeles-området, lød det blandt andet fra Cal Fires direktør, Joe Tyler.

Vi er blevet ramt hårdt gennem de sidste to uger, sagde Joe Tyler desuden og fortsatte ved at remse navnene på de forskellige brande, der har hærget Los Angeles op.

- Og mens vejrforholdene fortsætter, anerkender vi, at det ikke er overstået endnu. Vi ved, at vi stadig har nogle dage foran os.

Den nye brand, er brudt ud mens brandfolk fortsat arbejder på at få fuld kontrol over Eaton- and Palisades-brandene, der altså startede for mere end to uger siden i lige præcis Los Angeles.

Her er Palisades-branden 68 procent inddæmmet, mens Eaton-branden nær Pasadena er 91 procent inddæmmet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Sammen med andre brandfronter skabte de to brande store ødelæggelser, der har efterladt titusindvis uden hjem, mens mindst 28 har mistet livet.

Ny brand breder sig hurtigt

Indtil videre er der ikke meldinger om nogen tilskadekommende i forbindelse med den nye brand, der i øjeblikket ser ud til at være begrænset til et skovområde, skriver The New York Times.

Mediet har interviewet Bill Miranda, der er borgmester for området, som siger, at det ikke er givet, at Hughes-branden ikke kommer til at bevæge sig mod beboelsesområder.

- Vi kan ikke styre vinden, og den har det med at skifte. Og det er meget muligt, at retningen skifter, og branden pludselig går lige ind i vores by, lyder det fra ham.

31.000 beboere er blevet bedt om at evakuere, og yderligere 23.000 er blevet advaret om eventuelle evakueringer, lød det fra Robert Luna, i Los Angeles County, på pressemødet, der blev afholdt tidligere.

På samme pressemøde borgmesteren, Bill Miranda, indtrængende beboere lytte til evakueringsordrene.

- Hvis dit område er under evakueringsordre, så evakuer med det samme. Lad være med at vente. Tøv ikke, bliv ikke. Grib jeres nødvendige ejendele og forlad stedet så hurtigt I kan.

Flere nærliggende skoler er desuden nu lukket, mens 470 fanger er blevet evakueret fra et fængsel i nærheden af branden, skriver The New York Times.

4.000 brandmænd arbejder for at kontrollere den nye brand.