Julian Assange, der er stifter af whistleblowerorganisationen WikiLeaks, har natten til onsdag dansk tid erklæret sig skyldig i at have lækket hemmelige dokumenter fra det amerikanske forsvarsministerie.
Dermed slutter en årtier lang jagt, hvor USA har forsøgt at få Assange retsforfulgt for at have lækket hemmelige dokumenter om blandt andet krigene i Irak og Afghanistan på WikiLeaks.
Dommeren har ved retsmødet idømt Assange samme længde fængselsstraf, som han allerede har siddet varetægtsfængslet i Storbritannien. Her har han siddet fængslet siden 2019.
Derfor er Assange nu en fri mand.
Assange landede tidligere på aftenen i Saipan, der er hovedbyen i det amerikanske territorie Nordmarianerne i Stillehavet. Her skulle han møde i en amerikansk domstol for at erklære sig skyldig i anklagerne.
Da Assange allerede har siddet varetægtsfængslet siden 2019 vil han efter retsmødet være en fri mand.
Efter retsmødet rejser Assange tilbage til hjemlandet Australien og hovedstaden Canberra, skriver WikiLeaks på det sociale medie X.
Indgik forlig med USA
Selvom Julian Assange erklærer sig skyldig, er han efter aftalen en fri mand. Tirsdag kom det nemlig frem, at Assange og USA havde indgået et forlig.
Mod at erklære sig skyldig i bare en enkelt anklage om lækage ville Assange blive sat på fri fod, da han allerede har siddet fængslet i fem år i Storbritannien.
Ifølge Assanges australske advokat Greg Barnes er det vigtigste heller ikke straffen her og nu, men derimod den straf, han undgår ved at erklære sig skyldig.
- Det vigtigste er, at han ikke har udsigt til 170 års fængsel, siger Greg Barnes til det australske medie ABC.
Under retsmødet gav Assange dog flere stikpiller mod USA og det amerikanske retssystem, der har jagtet ham siden 2010.
- Som journalist opfordrede jeg mine kilder til at give mig oplysninger, der var klassificerede for at kunne offentliggøre de oplysninger.
- Jeg troede, at det første forfatningstillæg (der cementerer ytrings- og pressefrihed i den amerikanske forfatning, red.) beskyttede den slags. Jeg mener, at det første forfatningstillæg og spionagelovgivningen strider mod hinanden, sagde Assange i retslokalet ifølge ABC.
Selvom Julian Assange nu har erklæret sig skyldig i en alvorlig forbrydelse er hans far lettet over, at jagten er slut og at hans søn nu kan vende hjem efter 14 år i udlandet.
- At have Julian hjemme til et almindeligt liv efter 15 års fængsling i en eller anden form, husarrest, fængsel og asyl i en ambassade, er ret gode nyheder, siger John Shipton.
Også Australiens premierminister Anthony Albanese er lettet over, at flere års diplomatisk arbejde nu har båret frugt, så Assange, der er australsk statsborger, kan vende tilbage.
Efter retsmødet rejser Assange tilbage til hjemlandet Australien og hovedstaden Canberra, skriver WikiLeaks på det sociale medie X.
Jagtet siden 2010
WikiLeaks kom for alvor på radaren i oktober 2010, hvor det første store læk af dokumenter blev offentliggjort. Dokumenterne viste blandt andet, hvordan amerikanske soldater skjulte drab på uskyldige i både Irak og Afghanistan.
Især én video, der viste hvordan en amerikansk kamphelikopter dræbte flere civile inklusive to journalister fra nyhedsbureauet Reuters, fik stor opmærksomhed.
I november samme år lækkede WikiLeaks flere end 250.000 interne beskeder fra USA’s udenrigsministerie. Beskederne viste blandt andet, hvordan amerikanske diplomater blev bedt om at spionere mod allierede og fjender.
Assange har desuden været anklaget for to voldtægtsforsøg i Sverige. De anklager nægter han sig skyldig i.
Anklagerne fik Assange til at søge ind tilflugt på Ecuadors ambassade i London, da han frygtede at blive udleveret til Sverige og siden USA. Svenskerne droppede sagen imod ham i 2019.
Efterfølgende blev Assange anholdt af britisk politi på ambassaden og har siddet varetægtsfængslet indtil tirsdag.