Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, giver nu officielt grønt lys til, at Finland kan optages i Nato.
Det oplyser han på et pressemøde med sin finske modpart, hvor han oplyser, at det tyrkiske parlament nu skal i gang med at ratificere den finske ansøgning om Nato-medlemskab.
Erdogan meddeler, at han håber på at kunne godkende ansøgningen, inden det tyrkiske parlament går på pause i udgangen af april.
Den finske præsident, Sauli Niinistö, har torsdag og fredag været på besøg i Tyrkiet, hvor den finske ansøgning om optagelse i Nato har været det altoverskyggende emne på dagsordenen.
Siden Finland i fællesskab med Sverige ansøgte om optagelse i Nato i maj sidste år har de to landes regeringer stået skulder ved skulder i processen mod medlemskab af forsvarsalliancen.
Men i januar fik piben en anden lyd, da Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto, sagde, at Finland før eller siden kunne blive nødt til at træde ind i Nato uden Sverige.
Sverige efterlades i kulden
Mens Finland nu tager et ganske markant skridt på vejen mod Nato-medlemskab, står Sverige tilbage på perronen med hatten i hånden.
For Erdogan mener fortsat ikke, at Sverige har efterkommet de krav, som blev aftalt de tre lande imellem ved Nato-topmødet i Madrid sidste år.
Og derfor meddeler han på dagens pressemøde, at forhandlingerne med Sverige fortsætter, indtil landet beviseligt gør mere for at efterleve punkterne i det fælles forståelsespapir.
På trods af dagens udmelding er der dog fortsat optimisme at spore i Sverige.
- Forventningen hos Nato-landene og Sverige er, at der kommer en løsning efter præsidentvalget i Tyrkiet, siger DR's EU-korrespondent Ole Ryborg.
Tyrkiet har blandt andet hidtil afvist at godkende Sveriges ansøgning med begrundelsen, at Sverige støtter det kurdiske arbejderparti PKK, som den tyrkiske regering regner for en terrororganisation.
- Vi har ikke en anden tilgang til Sverige, men Sverige har taget terroristerne til sig, lød det fra den tyrkiske præsident på pressemødet.
Endvidere har Erdogan kritiseret Sverige for ikke at udlevere en række personer, som den tyrkiske regering mistænker for terror og blandt andet sætter i forbindelse med det fejlslagne millitærkup i 2016.
- Når de ikke giver os disse terrorister, er det ikke muligt for os at nærme os Sverige positivt. Derfor blev vi nødt til at adskille Finland fra Sverige, sagde Erdogan i dag.
Bedre blev det heller ikke, da Rasmus Paludan kort efter årsskiftet brændte en udgave af koranen af foran Tyrkiets ambassade i den svenske hovedstad, Stockholm.
Men ifølge Ole Ryborg vil der efter præsidentvalget i Tyrkiet komme et massivt pres fra samtlige Nato-lande, for at få løst situationen så hurtigt som muligt, og gerne inden Nato-topmødet i juni måned.
Vejen til Nato-medlemskab
For at en nation kan optages i Nato-forsvarsalliancen, kræver det, at samtlige af de 30 medlemslande godkender ansøgningen.
Da Sverige og Finland officielt anmodede om at blive optaget som følge af krigen i Ukraine, var langt de fleste medlemslande hurtige til at give grønt lys.
Foruden Tyrkiet er Ungarn det eneste af Nato-landene, der mangler at ratificere aftalen om Sverige og Finland som medlemmer og dermed formelt byde landene velkommen i Nato.
Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har længe proklameret, at landet støtter optagelsen af Sverige og Finland. Alligevel er afstemningen i landets parlament blevet udskudt af flere omgange.
Fredag lyder meldingen, at det ungarske parlament den 27. marts vil behandle Finlands ansøgning, hvor flertalsregeringen enstemmigt vil stemme for at indlemme Finland.
Det lader dog ikke til, at Sverige kan se frem til samme behandling. Her er den noget vage melding, at det ungarske parlament vil tage stilling til Sverige "på et senere tidspunkt".