Robotter og teknologi fylder ikke nok i undervisningen i folkeskolerne. Det går ud over den håndfuld elever, som drømmer om at blive fremtidens Georg Gearløs.
Det mener Anders Pagh, der er projektleder i fonden Insero Science Academy, der blandt andet laver arrangementer for skolebørn om naturvidenskab.
- I den daglige skoledag er der simpelthen ikke tid til at undervise eleverne i blandt andet robotteknologi. Men vi kan se på fremskrivninger og prognoser, at der allerede om ti år vil mangle omkring 15.000 naturvidenskabelige medarbejdere indenfor det teknologiske felt, siger han.
Derfor er det ifølge Anders Pagh en selvfølge, at teknologien skal spille en større rolle i klasselokalet. Den er nemlig overalt i den virkelige verden, forklarer Anders Pagh.
- Blandt andet robotteknologien spiller så stor en rolle i vores velfærd og i industrien, at vi mener, at eleverne også er nødt til at stifte bekendskab med det felt, siger han.
Teknologi-lejr skal skabe interesse
Insero tager nu selv hånd om de elever som synes, at teknologi er for fedt, og har derfor lavet en camp på Bråskovgaard Efterskole ved Hedensted. Her bruger 60 børn og unge de sidste sommerferiedage blandt robotter, 3D-printere og smarte apps.
En af de elever, som deltager i lejren, er Daniel Andersen på 15 år. Han har blandt andet været med til at bygge en kamprobot, og den slags kunne han godt tænke sig mere af i skolen.
- Det er ikke noget, der fylder så meget i undervisningen normalt. Men jeg synes, det er spændende selv at prøve at bygge og styre en robot. Her har jeg masser af tid til at lære en masse om den nyeste teknologi, siger han.
Og netop tiden er vigtig, når man arbejder med teknologi, mener projektleder Anders Pagh:
- Hvis man skal have tid til selv at opfinde og udvikle og virkelig have hænderne i materialet, så kræver det tid. Det har man her, siger han.
Lærere gider ikke naturfag
Men det er ikke kun skolerne, som nedprioriterer teknologi og naturfag, forklarer Lena Lindenskov, lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. De kommende lærere er nemlig ikke specielt interesserede i naturvidenskab.
- De naturvidenskabelige læreruddannelser bliver ikke prioriteret særlig højt. Kigger på man på lærerbestanden, så er der ikke særlig mange naturvidenskabslærere. Det kan gøre, at det er svært at skære igennem, siger Lena Lindenskov.
Hun beskriver det som en ond cirkel, hvor færre og færre vil undervise i natur- og teknik, og faget derfor kommer til at fylde mindre.
Som eksempel skal en 6. klasse ifølge skolereformen have mindst 930 undervisningstimer om året. 60 af dem skal gå til natur og teknik. Til sammenligning går 210 af dem til dansk og 150 til matematik. Oveni det bruger mange skoler ekstra timer på dansk- og matematikundervisning.