Mange pædagoger ved ikke, om de har et job efter sommerferien.
Flere kommuner har nemlig ikke meldt ud hvor mange pædagoger, der skal bruges, når den nye skolereform træder i kraft til august.
- Generelt er der en meget stor usikkerhed landet over, siger Henning Pedersen, der er formand for pædagogernes fagforening, BUPL.
Usikkerheden er størst i nogle kommuner
Det er meget forskelligt fra kommune til kommune, hvordan pædagogerne er ramt, siger Henning Pedersen.
- Nogle steder er man sikker på det, for der har kommunen allerede taget initiativ til at få tilrettelagt næste skoleår. Der ansætter man ligefrem flere pædagoger. Andre steder ved man ingenting, siger han.
Han siger, at det skaber stor usikkerhed hos pædagogerne. De ved ikke, om de kommer med i den nye folkeskole efter reformen. Og pædagogerne ved ikke, hvad deres rolle bliver.
Pædagoger i Fredericia frygter at miste arbejdet
I Fredericia Kommune er fristen for at melde børn til fritidsordningen blevet udskudt, og det betyder, at kommunen ikke ved, hvor mange pædagoger der skal bruges.
Pædagogerne har udfyldt nogle kompetenceskemaer og venter nu på en udpegningsrunde, hvor det afgøres, hvem der skal lave hvad, og hvor mange der er brug for.
Uvished tærer på arbejdsglæden
Den usikre jobsituation har indflydelse på arbejdsglæden, fortæller .
- Nogle er mere tynget af det i deres hverdag end andre. Nogle har mistet glimtet i øjet og den gode energi, når man kommer på arbejde, fordi man går i det har vacum og venter på, at det her skal ske. Man trænger til at få en afklaring, så man ved, hvad man skal forholde sig til, siger hun.
Formanden for BUPL, Henning Pedersen, fortæller at i ca. en tredjedel af kommunerne ved pædagogerne ikke, hvor de står efter sommerferien.
Kommunen prøver at undgå nøglebørn
I Fredericia siger formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Susanne Eilersen, at hun godt forstår, at pædagogernes er frustrerede over, at de ikke kender deres fremtid.
Men kommunen vil gerne have flere forældre til at melde deres børn i SFO til næste år.
- Vi vil gerne have, at børn og unge benytter sig af de her tilbud og ikke bliver nøglebørn, siger hun.