Oprydning af kæmpe forurening begynder tidligst i 2022: ’Der er ingen fremskridt, og det er deprimerende’

Et pilotprojekt, der skulle fjerne forurening fra Grindsteds undergrund, er udskudt.

Man skal ikke bade i Grindsted Å - den er nemlig voldsomt forurenet. (Foto: © Peter Frandsen Siggaard, DR)

’Et kæmpe skridt for den fremtidige forureningsbekæmpelse’.

Sådan lød det i begyndelsen af 2019 fra Jørn Lehmann (S), formand for Region Syddanmarks miljøudvalg, da regionen besluttede at sende millioner efter et pilotprojekt, der skulle bremse forureningen under Grindsted.

Men pilotprojektet har lange udsigter. Uforudsete forsinkelser gør, at Region Syddanmark nu først forventer, at det rensningsanlæg, som projektet skal munde ud i, kan stå klar i sommeren 2022.

Det tidligere Grindstedværket dumpede i perioden 1956 til 1973 hundredetusindevis af liter spildevand samt kemikalieaffald i fast form, og i 2018 konkluderede forskere fra DTU, at forureningen på stedet var langt værre end først antaget.

Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø kaldte det over for Ingeniøren for en af de største forureninger i Danmark.

Alligevel er afhjælpningen altså igen udsat, og det huer bestemt ikke Susanne Mathiesen, der er formand for den borgergruppe i Grindsted, der kæmper for at få klarlagt omfanget af forureningen og for at få ryddet op igen.

- Jeg synes samlet set, man sender et signal til Grindsteds borgere om, at det er fuldstændig ligegyldigt, om der kommer til at ske noget her. Det bliver skubbet foran os igen og igen, og lige nu befinder vi os præcis samme sted, som vi har befundet os længe, siger hun.

- Der er ingen ændring, der er ingen fremskridt, og det føles faktisk ret deprimerende, siger Susanne Mathiesen.

Bliver man syg af at bo i Grindsted?

Mens pilotprojektet bliver udskudt, venter borgerne i spænding på en rapport, der skal afgøre, om man som borger i Grindsted er i risiko for at blive syg af forureningen.

Den rapport ventes at være klar i dette forår, og hvis den viser, at borgerne ikke er ekstra udsatte for sygdom, frygter Susanne Mathiesen, at forureningen bliver glemt.

- Hvis det viser sig, at vi ikke bliver syge af at bo her, så tror jeg dybest set, at man er ligeglad. Man skal aldrig håbe på, at folk bliver syge af at bo i deres by, men jeg tror, det er det eneste, der kan sætte gang i tingene, siger Susanne Mathiesen.

Lehmann forstår skuffelsen

I Region Syddanmark ærgrer formanden for miljøudvalget Jørn Lehmann (S) sig også over forsinkelsen.

- Jeg forstår udmærket frustrationen, og jeg er også selv ked af det, siger Jørn Lehmann.

En del af forsinkelsen skyldes, at det har været vanskeligt ’at finde væsentlig erfaring fra etablering af lignende renseanlæg andre steder’, og at ’der var meget begrænset interesse fra laboratorier ved udbud af opgaven’, lyder det fra Region Syddanmark.

- Vi arbejder hårdt på det, men problemet er, at det jo ikke er en hyldevare, der skal hentes ned fra en trælast. Det er noget, der skal udvikles. Vi skal have fat i nogen, der vil bide til bolle på at lave noget, man aldrig har lavet før, siger Jørn Lehmann.

Jørn Lehmann fortæller, at der i øjeblikket er gang i laboratorietests, der kan komme pilotprojektet til gavn, og at forureningen ’bestemt ikke er glemt’.