Allan Simonsen trænede om ikke med, så i hvert fald lige ved siden af, da Lone Smidt Nielsen (født Hansen) fandt kærligheden til fodbolden.
I sidste uge blev kærligheden til boldspillet beseglet, da hun og Susanne Augustesen som de første kvinder blev optaget i fodboldens Hall of Fame.
Historien om Lone Smidt Nielsen begynder i Vejle-bydelen Hover. Et villakvarter, der som så mange andre skød op i slutningen af 1960’erne og 70’erne.
Her snørede hun for første gang sine fodboldstøvler i den lokale idrætsforening, Hover IF. Det var dengang, Vejle Boldklub hørte til de store gamle klubber, og Allan Simonsen, der trods sin ringe højde, var en man så op til, når han løb rundt i den røde Vejle-trøje.
Og så er det ikke mindst historien om en kvinde, der med et kæmpeengagement har været med til at føre kvindefodbolden frem, så den i dag er at finde i den bedste sendetid.
Da Lone Smidt Nielsen kom i det fine Hall of Fame-selskab, var det for hende også en kæmpe anerkendelse af, at fodbold sagtens kan spilles af piger og kvinder. For kombinationen kvinder og fodbold har altid kastet spørgsmål af sig.
- Jeg kan slet ikke forstå, at man i 2017 skal snakke så meget om det. Det er et spørgsmål, som jeg har fået rigtigt mange gange i hele min karriere. Hver gang vi er poppet op i medierne, så er det det samme spørgsmål, vi bliver ved med at få, siger Lone Smidt Nielsen.
Dækningen er blevet bedre
Hun glæder sig over, at der de seneste år er sket rigtigt meget i forhold til, hvor kvindefodbolden bliver håndteret i medierne. Hun fremhæver særligt, at DR Sporten har været gode til at dække sporten fordomsfrit.
- Vi har været vant til, at der har været to kameraer til kampene. Det er ikke seværdigt. Det er det bare ikke, og det er altså ligegyldigt om det er et superligahold, siger hun.
At der er kommet bedre dækning af kvindefodbolden tror hun er en kombination af, at medierne har fået større interesse for de kvindelige fodboldspillere, og så har landsholdet faktisk klarer sig udmærket.
Hun kalder DBU’s treårige aftale med DR for et scoop for kvindefodbolden. Aftalen betyder, at alle landskampe bliver vist på TV.
- Vi føler, at der er respekt om os, fortæller Lone Smidt Nielsen, der i en årrække har været holdleder for landsholdet og dermed har fulgt med på nærmeste hold.
Hun er sikker på, at den mere professionelle og respektfulde dækning af kvindefodbold er med til at skubbe i den rigtige retning.
Den større opmærksomhed smitter ikke kun af på kvindelandsholdet. Det betyder også, at der skabes nogle rollemodeller, som er med til at styrke bredden i sporten, og det er i sidste ende med til at styrke eliten.
- Hvis vi skal vinde et europa- eller verdensmesterskab, så har vi brug for bredden. For vi sammenligner os med Tyskland, der har over en million pigespillere. Jo bredde vi får, jo flere er der at tage af til landsholdet, siger Lone Smidt Nielsen.
VM-guld i Mexico blev afgørende
Da hun selv løb på banen for første gang, var der slet ikke samme opmærksomhed på kvinderne i fodbold. Der var dog et godt pigefodbold-miljø i Hover og på Petersmindeskolen.
- Jeg tænkte ikke over, at det ikke var almindeligt. Jeg spillede også med drengene hjemme på vejen. Det var i slut-60’erne og begyndelsen af 70’erne, så det var mændene, man spejlede sig, men så vandt kvinderne VM i Mexico, og der var nogle flotte billeder og interviews, husker Lone Smidt Nielsen.
Verdensmesterskabet fik hende til at indse, at man også som kvinde kunne blive dygtig og spille på landsholdet.
Som 16-årig flyttede hun fra Vejle til Kolding Boldklub. Her var det træneren, der hentede og bragte den unge spiller fra Vejle. Og så gik det pludseligt meget stærkt, da hun først var kommet i eliteverdenen, hvor hun allerede som 16-årig debuterede for Kolding i den bedste række.
Fra Kolding gik turen videre til Fyn, hvor Lone Smidt Nielsen var med til at vinde det danske mesterskab med B1909 flere gange.
I 1979 kunne Lone Smidt Nielsen hænge en EM-medalje af guld på opslagstavlen. I finalen slog danskerne værtslandet Italien med 2-0, blandt andet med en scoring af Lone Smidt Nielsen.
På italiensk eventyr
Mesterskabet i Italien gav stor opmærksom, og det var i forbindelse med turneringen, at de første tilbud om at blive professionel i Italien dukkede op.
- Jeg var ung og meget forsigtig, så der gik nogle år, hvor jeg fik nogle tilbud ind i mellem, men hvor jeg ikke var klar til at tage af sted. Men det blev jeg – og det var faktisk på et tidspunkt, hvor jeg ikke længere troede, at jeg kom af sted, at der kom et rigtigt godt tilbud.
Det var AFC Trani 80, der via en kontakt i tøjfirmaet Hummel fik lokket Lone Smidt Nielsen til det sydlige Italien.
Her var hun holdkammerat med Susanne Augustesen, der også blev optaget i Hall of Fame i år, og de to kvinder var med til at vinde den italienske Serie A to gange. Den ene gang var det med Lone Smidt Nielsen som topscorer.
Da den aktive karriere blev indstillet, betød det langt fra et farvel til fodbolden. Mange unge landsholdsspillere er blevet hjulpet af Lone Smidt Nielsen i hendes egenskab af holdleder for landsholdet, og for et par år siden blev hun udråbt til århundredets bedste kvindelige fodboldspiller.