Det kan godt være, det gør nytte, men giver det mening at feje en gade eller tømme skrald som modydelse for kontanthjælp? Det mener mange unge ikke, det er.
Nyhedsbureauet Ritzau har ringet rundt til en række store og mellemstore kommuner, og den rundringning viser, at mellem 40 og 70 procent siger nej tak til kontanthjælpen, når de finder ud af, at de skal arbejde for pengene.
Nej tak til nyttejob
Næsten hver anden kontanthjælpsmodtager i Vejle takker nej tak til nyttejob. Og dermed nej tak til kontanthjælp.
I Aarhus Kommune er der oprettet 240 nyttejob hovedsagligt på ældrecentrene. Her falder godt 40 procent af de unge fra, inden de når ind ad centrenes døre for at hygge om de ældre.
Det samme billede før sig gældende i Svendborg, hvor mange 'fortryder i døren'. Nyttejob appellerer simpelthen ikke til de unge.
I stedet forsøger de selv at finde et job, begynder på et nyt studie eller bliver forsørget af deres forældre og ægtefæller.
Nyttejob skal hjælpe de ledige med afklaring
Det stemmer meget godt overens med ordningens hensigt, at halvdelen ikke møder op.
Det siger Michael Petterson, der er arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune, hvor der er 36 nyttejobpladser.
- De burde egentlig kunne gå ud og tage sig et arbejde, og det har de nok også en plan om. Derfor er nytteaktivering også en aktivitet, der er sat i verden for at hjælpe folk til at blive afklaret lidt hurtigere, mener han.
Familier og ægtefæller hjælper hinanden i et stykke tid
Selvom nogen af dem, der har takket nej til kontanthjælpen bliver forsørget af familien, så er det ikke et problem, siger Michael Petterson.
- Det er måske det, som familiebåndet og ægtefæller og samlevere kan gøre for hinanden i et stykke tid indtil det unge menneske kan påbegynde en uddannelse og eller et job, siger Michael Petterson.
Nyttejob, som er en del af kontanthjælpsreformen, har ifølge Mathias Herup Nielsen, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet, to formål.
Mange føler ikke, at det giver mening at samle skrald
Han forklarer formålene således:
På den ene side at holde unge væk fra offentlig forsørgelse. På den anden side at sikre sig, at de, der ikke er i stand til det, føler, at de udfører en meningsfuld opgave.
- Men noget tyder på, at der er mange, som ikke føler, at det giver mening at feje fortov eller samle skrald. Målt på det parameter er ordningen ikke blevet nogen succes, siger han til Ritzau.