Det gavner ingen, hvis det fremover er staten, der har ansvaret for at fjerne forureningen efter Grindstedværket, mener borgergruppen 'Ryd op efter Grindstedværket'.
I går blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at det fremover ikke skal være regionerne, men staten, der skal stå for at fjerne de store generationsforureninger.
Aftalen er en delaftale i forbindelse med regeringens planer om en sundhedsreform, der lægger op til, at landets fem regioner skal nedlægges.
Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 150 millioner kroner på at rydde op efter Grindstedforureningen, men Susanne Mathiesen fra borgergruppen kritiserer aftalen.
- Jeg er bekymret for, at det kæmpestore stykke arbejde og den viden, som tidligere Ribe Amt og nu Region Syddanmark har opbygget gennem rigtigt mange år, går tabt. For os som borgere vil det blive svært at blive hørt, siger hun.
Aftalen indeholder i alt 600 millioner kroner, og langt de fleste af dem - 500 millioner kroner - skal findes ved effektiviseringer, når regionerne lukkes. Det regnestykke har Susanne Mathiesen heller ikke meget fidus til.
- Jeg synes, at det er rigtigt mange Matador-penge, vi flytter rundt på. Det er forsvindende få penge, og der er ikke nogen, der ved, at det vil lykkes at finde dem, siger hun.
Men der er ingen grund til bekymring, mener miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen (V). Han er sikker på, at pengene nok skal være der.
- Selve det at få samlet opgaven i staten giver mulighed for at frigøre midler til den kolossale opgave og til for alvor at gå i gang, sagde han i forbindelse med præsentationen af aftalen.
Men trods regeringens forsikring om at pengene er der, frygter Susanne Mathiesen, at der er tale om et luftkastel.
- Jeg er dybt bekymret for, at det er tre skridt baglæns. For midlerne er der jo rent faktisk ikke på nuværende tidspunkt, siger hun.
Regeringen træder vande
Ligesom i Grindsted er der afsat 150 millioner kroner til at rydde op efter forureningen på Harboøre Tange ved Cheminova.
Og her mener miljøforkæmper Bjarne Hansen fra Thyborøn heller ikke, at pengene rækker, eftersom de fleste kommer på baggrund af en nedlæggelse af regionerne.
- Det er fremtidspenge. Det er besparelser, der sker ved, vi nedlægger regionerne, siger han og uddyber:
- Vi ved ikke, hvordan det kommer til at se ud efter næste valg, og om der er et flertal for aftalen. Jeg har på fornemmelsen, at vi træder vande.
Bjarne Hansen ser det som positivt, at regeringen trods alt smider 100 millioner kroner ekstra i puljen. Men det er ikke nok til, at generationsforureningerne kan blive fjernet.
- Pengene er fuldstændig ude af proportioner i forhold til den indsats, der skal gøres, siger han.
Han mener, at politikerne bør afsætte en milliardsum hvert år de næste to-tre år, hvis vi for alvor skal rykke på området. Og han synes derfor, politikerne skal presses yderligere.
- Du får ikke en dråbe citron ud af dem, hvis ikke de bliver presset. Det står stille, hvad angår generationsforureninger, siger Bjarne Hansen.
Generationsforureninger
- •
Grindstedværket, Grindsted: Forurening med giftigt spildevand.
- •
Kærgård Klitplantage nord for Esbjerg: Forurening med giftigt spildevand fra blandet andet Grindstedværket.
- •
Gammel fabriksgrund ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- •
Cheminovas nuværende fabriksgrund, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- •
Høfde 42 ved Cheminova, Harboøre Tange: Forurening fra produktion af pesticider.
- •
Skuldelev, Frederikssund: Forurening ved byen Skuldelev med klorerede opløsningsmidler fra metal-virksomhed.
- •
Naverland ved Albertslund: Forurening med klorerede opløsningsmidler.
- •
Den tidligere Collstrup-grund ved Esrum Sø: Arsenforurening fra virksomheden Collstrup.
- •
Lundtoftevej 150 og 160, Lyngby: Forurening med klorerede opløsningsmidler fra tidligere køleskabsfabrik. Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.