En ny teknologi har vist sig at være så succesfuld, at man på bare seks år kan få bugt med et stort, forurenet område i Sydvestjylland. Nu er problemet bare, hvem der skal betale.
300.000 tons giftigt affald fra det daværende Grindstedværket blev i årene mellem 1956 og 1973 hældt ud i klitterne ved Kærgård Klitplantage mellem Vejers og Henne.
Den dag i dag siver der stadig to tons af det kræftfremkaldende stof vinylchlorid ud i Vesterhavet om året, men nu er det lykkedes Region Syddanmark at finde en mulig løsning på problemet.
En teknologi, der kombinerer såkaldt kemisk oxidation og biologisk nedbrydning, har gjort det muligt at fjerne det sidste af forureningen ved Kærgård Klitplantage, hvor der ikke blot er badeforbud, men også opholdsforbud på grund af den massive forurening.
- Vi står på målstregen. Det eneste, vi mangler, er finansieringen, så vi kan nå hele vejen, siger Jørgen Fjeldsø, der er geolog i Region Syddanmark og projektleder på oprensningen.
82 millioner for forureningsfri strand
Om seks år kan området være helt renset for forurening for en anslået pris på 82 millioner kroner.
Men de penge kan Region Syddanmark ikke finde i et budget, der lige nu hedder 50 millioner kroner om året til forureningssager, siger formand for regionsrådet Stephanie Lose (V).
- Vi bruger de penge, vi har, til området, og vi er nødt til at være ærlige og sige, at hvis vi flytter dem alle sammen til Kærgård, så vil der være drikkevand, der potentielt bliver forurenet andre steder, og der kan være grunde, der ikke bliver kortlagt, som kan udgøre en forurening andre steder. Det synes jeg simpelthen ikke er holdbart, siger Stephanie Lose.
Så på trods af, at det er regionerne, der har ansvar for oprydning af jordforureninger, rækker hun ud efter en hjælpende hånd fra miljøminister Lea Wermelin (S).
- Det er dybt bekymrende, og noget vi skal have gjort noget ved. Derfor er det også godt, at regionen er på opgaven og hele tiden har forsøgt at sige, hvordan vi kan finde nogle teknologier, som rent faktisk kan hjælpe os, siger Lea Wermelin (S).
Se arkivbilleder fra Kærgård Klitplantage her.
Men i første omgang må der tålmodighed til, for først næste år vil miljøministeriet have en plan klar for, hvad der skal ske med de såkaldte generationsforureninger.
- Hvor skal man starte? Hvor er de største trusler? Alt det her er noget, vi skal have lavet en samlet plan for, og det har jeg allerede mødtes og talt med Danske Regioner om, siger Lea Wermelin.
Grindstedforureningen
- •
Det tidligere Grindstedværket dumpede i perioden 1956 til 1973 hundredetusindevis af liter spildevand samt kemikalieaffald i fast form.
- •
De tre kendte steder, det skete, er henholdsvis på to områder i Grindsted tæt ved byen samt i Kærgaard Klitplantage i Vestjylland.
- •
I januar 2018 opdagede forskere fra DTU, at forureningen fra fabriksgrunden var langt værre end først antaget.
- •
Hvert år siver der 235 kilo af det kræftfremkaldende stof vinylklorid fra giftdepoterne og ud i Grindsted Å. 100 af de 235 kilo siver ud i et meget lille geografisk område af Grindsted Å.
- •
Professor Poul Løgstrup Bjerg fra DTU Miljø kaldte det over for Ingeniøren for en af de største forureninger i Danmark. - Selv på verdensplan er der tale om en meget stor forurening, sagde han.
- •
Flere borgere har reageret på forureningen og vil have undersøgt, om det har en betydning for deres sundhed.
- •
Region Syddanmark har besluttet sig for, at der skal laves et forskningsprojekt, der skal forsøge at klarlægge, om der er sundhedsmæssige risici ved at bo i området.