En røgalarm kan være en god idé at have i hjemmet her i den mørke tid, hvor stearinlys og tørt gran kommer i tæt kontakt med hinanden.
Men mange glemmer at installere den lille beskytter i hjemmet, viser den seneste undersøgelse fra Beredskabsforbundet.
- Hvis man skal pille nogen ud, så er det henholdsvis helt unge, som lige et flyttet hjemmefra, og som ikke mener, det er nødvendigt, og så er det vores ældre medborgere, siger beredskabschef i Esbjerg Kommune Jens Mølgaard.
Røgalarmer redder liv
En af dem, som ikke lige har fået købt en alarm er 19-årige Tom Lindgaard Hansen fra Aabenraa.
- Det er der ikke penge til lige nu i hvert fald, siger han.
Men det er en god ide at sætte lidt penge af i julebudgettet til en røgalarm. Den kan nemlig redde både dig og dit hjem fra flammerne, siger Jens Mølgaard.
- Vi kører til brande hvert år, hvor vi kan sige, at hvis der havde været en røgalarm her, så var folk blevet tidligere alarmeret, siger han.