Soldater fra 1. brigade øver sig lige nu i at kæmpe mod en fjende, der invaderer Danmark.
Det er den største militærøvelse i 15 år, der i disse dage løber af stablen i det militære øvelsesterræn ved Oksbøl i Vestjylland.
Ikke mindre end 2000 danske soldater øver sig i at kæmpe mod en fjende, der invaderer Danmark.
Det er ellers noget, Danmark ikke har brugt tid på at forberede vores soldater på i mange år. I de seneste 20 år har Forsvarets opgave hovedsageligt været at rejse ud til verdens brændpunkter, men nu siger eksperterne, at vi igen skal til at bekymre os for, om russerne kommer.
Det sikkerhedspolitiske trusselsbillede betyder, at Danmark nu er i gang med at genopbygge et egentligt territorialforsvar.
Et forsvar, der skal imødegå en fjende, der rent faktisk invaderer Danmark, forklarer forsvarsminister Trine Bramsen fra Socialdemokratiet.
- Den danske tryghed er under pres fra mange steder. Der sker rigtig meget ude i verden, og det kræver, at det danske forsvar skal kunne følge med, forklarer forsvarsministeren.
Rusland i fokus
Det er særligt Rusland, der bliver holdt øje med, forklarer seniorforsker ved Institut for Militære Studier på Københavns Universitet Kristian Søby Kristensen.
- Analysen i både København, Bruxelles, London og Washington er, at Rusland udgør en potentiel militær trussel i Europa. For at afskrække den russiske, militære trussel, er det afgørende, at de europæiske lande også opruster og stiller med flere og mere slagkraftige styrker, fortæller Kristian Søby Kristensen.
Det er ifølge seniorforskeren den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014, der er årsag til, at den sikkerhedspolitiske situation i Europa er blevet forværret.
- Det tager den danske regering for alvor konsekvensen af med det nye forsvarsforlig, hvor der bliver tildelt relativt mange flere ressourcer til det danske forsvar, forklarer Kristian Søby Kristensen.
Han understreger dog, at oprustningen af det danske forsvar mere skal ses som en nødvendig raslen med sablerne for at afskrække russerne mod at lave et dumt træk.
Alt i alt bliver Forsvarets årlige bevilling i den nye forligsperiode forhøjet med mere end 20 procent frem mod 2023. Alene i 2019 udgør Forsvarsministeriets samlede bevillinger på finansloven i alt 23,1 milliarder kroner.
Ude i geledderne blandt soldaterne betyder det rent praktisk, at der bliver tilført nyt materiel og flere soldater til forsvaret. Og så skal soldaterne igen til at træne i større enheder og med større våben, som vi kender det fra før 1990’erne.
Fra bataljoner til brigade
Det danske forsvar går nemlig fra at øve med bataljoner på mellem 450 – 1.000 soldater, der har været sendt ud til verdens brændpunkter som Kosovo, Afghanistan og Irak, til at få en ny brigade med 4.000 soldater og nye, større våben, som vi skal bruge til at forsvare vores egne grænser. For eksempel de nye Ceasar kanoner, der kan skyde 40 kilometer.
Det betyder også, at Danmarks største militære skyde- og øvelsesområde ved Oksbøl i Vestjylland bliver udvidet til dobbelt størrelse, så der er plads til, at de mange nye soldater kan træne sammen.
- Det danske forsvar bliver markant større i de her år. Vi får flere soldater, vi får helt ny teknologi, fordi vi skal ruste os til helt nye typer indsatser, som vi ikke har trænet til tidligere, og det kræver mere plads, siger forsvarsminister Trine Bramsen.
Og det er rigtig vigtigt, at den nye brigade, der kommer til at tælle 4.000 soldater, når den er endelig samlet om to til tre år, har plads til at træne forskellige scenarier på, fortæller brigadegeneral Henrik Lyhne.
- Vi har jo alle vores enheder og alle vores soldater med ude. I den størrelsesorden her er det helt nyt. Det er noget, Nato efterspørger, så det er en helt ny type af opgave.
- Den brigade her bliver en af de mest slagkraftige i Nato. Det bliver en brigade, som vores allierede kommer til at respektere, og vores modstandere kommer til at frygte den, siger Henrik Lyhne.
4000 mand bliver klar
I disse 14 dage er forsvaret så altså i fuld gang med feltøvelsen med navnet Operation Brave Lion i det udvidede militære øvelsesområde ved Oksbøl.
Og det er som sagt den største militære øvelse på dansk grund i 15 år. Over 2.000 soldater skal trænes i at indgå i den nye brigade, som skal sikre de danske grænser mod ydre fjender.
- Operation Brave Lion er et væsentligt skridt på vejen mod, at vi får samlet og trænet vores nye brigade, så den om tre til fire år er klar til at blive sat ind med alle 4.000 mand, forklarer stabschef for 1. brigade Palle Svendsen.
Hen over 14 dage uddanner forsvaret for første gang i 15 år hele kæden fra soldaterne på jorden til hovedkvarterne, forklarer stabschefen:
- Nu hvor vi skal uddanne og træne en brigade, så er det blandt andet otte bataljoner samlet, der skal til at arbejde sammen, og det er nødvendigt at øve sig i, forklarer Palle Svendsen.
Kæmpe øvelsesområde
Det betyder for det første, at øvelsesområdet ved Oksbøl er blevet udvidet til dobbelt størrelse fra Nymindegab i Nord til Ho Bugt i syd – og på længere sigt vil der også blive lavet 125 kilometer nye kampvognsspor i området.
- Vi har brug for et større område, så vi kan træne de mange forskellige opgaver til de mange forskelligartede enheder. Ikke kun kampenheder, som vi hidtil har gjort. Nu kobler vi en række bataljoner på, forklarer Palle Svendsen.
Operation Brave Lion bruges også til at implementere nyt materiel, og så skal de forskellige bataljoner lærer at arbejde tæt sammen.
- Et element af brigaden er kampenheder, der skal kunne angribe en fjende og standse fjendtlig angreb.
- De skal støttes af efterretningsenheder, som skal kunne finde fjenden, og artillerienheder som skal hjælpe med at bekæmpe fjenden. Ligesom sanitetsbataljonen, der skal kunne hjælpe sårede på kamppladsen. Det lærer de kun, hvis de kommer til at arbejde sammen med de andre enheder, forklarer stabschefen.
Selvom det måske kan virke lidt gammeldags, at forsvaret på denne måde går tilbage og træner som før 1990’erne og under den Kolde Krig, så er det nødvendigt, siger forsvarsministeren:
- Det, der er den svære opgave i dag, er, at Forsvaret skal kunne rigtig mange ting. Både den traditionelle krigsførelse, hvor man netop skal køre i kampvogne, og hvor ny teknologi er helt afgørende alle steder, hvor vi er ude. Og så skal man kunne mange andre ting i både cyberspace og rummet og alt muligt andet, siger Trine Bramsen.