Kommunerne skal finde tusindvis af nye lægdommere i den kommende tid. De skal være domsmænd og nævninge ved byretter og landsretter.
I Varde skal der udpeges ekstra mange. Her skal kommunen finde 217 personer, der skal hjælpe til med, at retfærdigheden kan ske fyldest.
Og det er en stor opgave, fortæller Gitte Kiel, der er sekretær ved borgmesterkontoret i Varde.
De 217 almindelige mennesker skal nemlig repræsentere alle i kommunen.
- Vi skal have en stor spredning i alder, køn, etnisk herkomst og erhverv. Så man får et alsidigt og bredt udsnit af vores borgere, siger hun.
Man får et kig ind i retssystemet
Hvert fjerde år bliver 10.000 borgere over hele landet udpeget til at være lægdommere.
Lægdommerne dømmer på lige fod med juridiske dommere i retssager ved de danske domstole: Byretterne og de to landsretter. Her er man som enten nævning eller domsmand med til at afgøre, om en tiltalt er skyldig eller ej. Er man domsmand, er man også med til at bestemme, hvilken straf den tiltale skal have.
Hans Philip Tietje, der er tidligere politiker i Aabenraa Kommune og Region Syddanmark, er lægdommer ved Vestre Landsret i Sønderborg. Han synes, at det er en spændende opgave, selvom mange sager er triste og alvorlige.
- Det er interessant at se vores retssystem indefra. Og jeg har det fint med de tunge sager, som de fleste jo er, fordi jeg er en del af det kollektiv, der står som dommere i landsretten.
Mangler lægdommere under 40 år
For at blive udnævnt som lægdommer, skal man være fyldt 18 år og må ikke runde 80 i den fireårige periode, man er udnævnt for.
Men de unge – og dem, der ikke er født i Danmark – er svære at få til at melde sig, fortæller Line Berner (V), der er formand for Grundliste-udvalget i Varde Kommune, som skal finde lægdommerne.
- Vi har brug for stort set alle, der søger. Det er typisk folk over 40 år, der søger, så vi har rigtig meget brug for, at unge under 40 år også melder sig. Derudover har vi udfordringer med at få danskere med anden etnisk herkomst end dansk til at søge.
Og det er selvom, der kun stilles ganske få krav, fortæller Gitte Kiel.
- Man skal selvfølgelig kunne forstå dansk og kunne høre, hvad der bliver sagt i en retssal. Men ellers er der ingen specielle krav – det er for at få den almindelige borgers mening i by- og landsretterne.
Som lægdommer skal man forvente at deltage i en retssag omkring fire gange om året.
På kommunernes hjemmesider kan man læse mere om, hvordan man tilmelder sig.
Du kan også se mere om at være lægdommer HER (Eksternt link).